Menneskelige ekskrementer er en ressource, der har en god værdi til gødning og biogas. Det er de fattet i et sanitetsselskab i bl. a. Ghana. Her blandes tørret fækalt affald med organisk affald, der skal omdannes til biogas, der kan bruges til elektricitetsfremstilling. Det er Verdensbanken der sammen med bl.a. Unilever der støtter projektet. Læs resten
Af Bodil HM Olsen
Gylle er der nok af. Produktionen bliver ikke påvirket af russiske invationer eller andre internationale hændelser. Og gylle kan omdannes til CO2-neutralt biogas, der kan forsyne os med el og varme.
HMN-koncernen er som det første danske energiselskab begyndt at sende biogas ud til kunderne via naturgasnettet.
Silkeborg Kommune, der er en af de første biogas-kunder, kan reducere deres CO2 udledning med 14.000 tons i løbet af fire år, alene på opvarmningen af 108 af kommunens bygninger, der før blev opvarmet med naturgas. For Silkeborgs borgmester, Steen Vindum, er det også en vigtig pointe at denne biogas er en dansk produceret energiform, som på sigt kan give nye danske arbejdspladser.
Når gyllen har været bearbejdet i biogasanlæget, sendes restproduktet tilbage til landmændende, hvor det fungerer som fuldgod men miljømæssigt bedre gødningsform. Dermed bliver landbrugets miljøbelastning også reduceret.
Ifølge HMN-koncernen er der følgende fordele ved biogas:
Biogas udnytter metanen i biomassen i stedet for at sende den til vejrs som en kraftig drivhusgas.
Biogas er CO2-neutral.
Biogas kan levere el og varme døgnet rundt hele året.
Den afgassede biomasse er fuldgod gødning, som er lettere for planterne at optage.
Overskydende biogasproduktion et sted kan transporteres et andet sted hen via naturgasnettet.
FAKTA:
HMN-koncernen er danmarks største gasselskab. Det er et fælleskommunalt interessentskab, der ejes ligeligt af 32 kommuner i Hovedstadsområdet og 25 kommuner i Midt- og Nordjylland.
Ved afbrænding af naturgas udledes der ifølge Institut for Miljøvidenskab under Aarhus Universitet cirka 2,3 kilo CO2 per kubikmeter, mens biogassen er CO2-neutral.
Af Bodil HM Olsen
Det er resultatet når man udfordrer 3000 studerende fra 26 lande til at designe og bygge den bil, der kan køre længst på 1 liter benzin.
Her bliver materialer, opfindsomhed og ingeniørkunst presset til det yderste, og kan dermed bane vejen for fremtidens hyper-energieffektive biler.
Fra DTU, der har deltaget i konkurrencen gennem flere år, siger man at målet for dem er at vise omverdenen, at biler allerede i dag kan gøres væsentligt mere brændstoføkonomiske ved korrekt prioritering og brug af viden og teknologier, der allerede eksisterer.
Shell Eco Marathon er verdens største konkurrence for studerende. Reglerne er simple. De studerende skal designe og bygge en bil , der kan køre ufatteligt langt på hvad der svarer til 1 liter benzin eller 1 KWh. I Rotterdams gader skal de dyste mod andre studerende, om at køre flest km/L. Lige nu kan de bedste brintbiler køre, hvad der omregnet svarer til 9500 km på en liter.
Danmark deltager igen i år i Shell Eco Marathon med 3 hold ingeniørstuderende fra henholdsvis DTU, Aalborg- og Aarhus Universitet. Sidste år vandt DTU kategorien for små bybiler med ethanol som brændstof og Aalborg Universitet fik en 4. plads med deres brintbil også i kategorien for små bybiler.
Konkurrencen er delt op i to klasser. Prototype, hvor al fokus er på energieffektivitet og derfor ikke på passagerernes komfort. Og Urban Concept – små bybiler, hvor der også fokuseres på praktisk design. Bilerne er herefter delt op i syv underkategorier efter drivmiddel: benzin, diesel, brint, el, solcelle, gas eller ethanol.
Shell Eco Marathon afholdes hvert år i både Europa, USA og Asien. Den europæiske version bliver i år afholdt d. 15.-18. maj i Rotterdam.
På Bornholm vil man inden fem år gøre øen CO2-neutral og selvforsynende med grøn energi. Projektet skal gøre øen til europæisk frontløber.
Af Cecilie Dahlerup
BÆREDYGTIGHED: Der er store planer i gang for tiden på Bornholm. Vindmøller og biogasanlæg skal være fremtidens energikilder. Allerede i dag stammer 33 pct. af al øens energiforsyning fra vedvarende energi fra vindmøller og det bliver ved, lover øens hjemmeside.
Projekt Bright green Island er først landet, når hele øen er gjort klimavenlig. Det burde kunne lade sig gøre allerede indenfor fem år, mener initiativtagerne. Ikke alene er det energivenligt, men det gør øen fuldstændigt uafhængigt af energiforsyning udefra.
Det bliver landbrugsaffaldet, som bliver den overvejende kilde til energi i fremtiden. Det kan bruges til biogasanlæg. Halm og flis bliver energikilde til fjernevarme og vindkraft skal bruges til opladning af el-biler.
Mht. den energi som bruges til boliger er der her et stort potentiale for at spare energi, fordi hele 40 pct. af det samlede energiforbrug går til opvarmning. Her er det to bornholmske virksomheder, som har taget initiativ til at udvikle passiv-huse efter tysk model med det lavest mulige energiforbrug.
Desuden skal der spares 25 pct. af energien til spildevandshåndtering og der en lang række andre initiativer i gang, som skal udvikle Bornholm i retning af selvforsyning og miljøvenlig bæredygtighed i en grad, så øen kan skille sig ud som europæisk rollemodel.
Læs også:
http://www.bornholm.dk/cms/site.aspx?p=677
Gennem de seneste år har danskere i stort tal købt de miljøforbedrende hjælpepakker, som Folkekirkens Nødhjælp har tilbudt op mod jul.
Træ er desværre den eneste form for brændsel, en stor del af verdens befolkning har adgang til. Det betyder, i kombination med stigende befolkningstilvækst, at hele landskaber bliver ryddet for træer og buske. I stedet kan man bruge hjemmelavet biogas til madlavning og opvarmning. Restproduktet fra biogasanlæget bruges som gødning.
Andre steder er jorden måske gold. Her kommer ormene til deres ret. Med deres evne til at kompostere døde plantedele og til at løsne jorden kan ufrugtbar jord gøres levende igen.
I de år, Folkekirkens Nødhjælp har solgt prutter og orme, har danskerne købt 1.771 biogasanlæg og 314 ormepakker.
Alt i alt to gode løsninger til et bedre liv for modtagerne og kloden.
Læs mere her > Folkekirkens Nødhjælp
Et biogasanlæg med kapacitet til at håndtere 500.000 tons biomasse årligt får hjemsted i Holstebro efter otte års forberedelser. En ny bud-runde gav et langt billigere anlæg.
Læs mere på ing.dk
80 procent af husdyrgødningen fra landbrugene i Ringkøbing-Skjern Kommune skal senest i 2020 bruges til biogas. Gassen skal produceres på 40-60 biogasanlæg, der skal producere 30.000 mio. kubikmeter biogas svarende til 30.000 ton olie.
Læs mere på landbrugsavisen.dk
Som det første sted i Danmark bliver biogas fra et rensningsanlæg opgraderet og sendt ud på naturgas-nettet. Projektet er del af en klimapartnerskabs-aftale mellem Dong Energy og Fredericia Kommune.
Læs mere på ing.dk
Der har aldrig været så mange biogasprojekter i støbeskeen som nu. Bliver blot en tredjedel af dem realiseret, så er vi godt på vej mod målet om at femdoble gasproduktion de næste ti år.
Læs mere på ing.dk
Energinet.dk har en plan for, hvordan biogas skal transporteres ud i det danske naturgasnet og håber, at det vil ske allerede i år.
Læs mere på ing.dk