Læs mere her og se de skønne billeder

Læs også her om den nordengelske by Todmorden

– Den grønne omstilling kræver, at vi får borgerne med. Og det er ikke altid nemt, når det handler om store VE-projekter tæt på, hvor man bor. Derfor er det imponerende at se, hvordan Thisted Kommune med Thy-modellen har skabt en tilgang, hvor lokal involvering er helt central, siger formanden for KL’s Klima-, Natur- og Planudvalg, Anders Winnerskjold i forbindelse med prisoverrækkelse, og han uddyber:

– Thy-modellen viser, hvordan tidlig borgerinddragelse kan være med til at realisere projekterne i praksis. Når lokalsamfundet får medbestemmelse og projekterne sendes til lokal afstemning, skaber det både tillid og ejerskab. Det er et stærkt eksempel på, hvordan vi kan lykkes med den grønne omstilling i fællesskab.

Læs mere her.

Her følger en historie fra Reason to be Cheerful:

Da Makur Majeng første gang lagde billeder op på sociale medier af tilstoppede dræningsgrøfter langs Den Hvide Nil i Juba, hovedstaden i Sydsudan, ville hans telefon ikke holde op med at vibrere. “Hvordan kan jeg hjælpe?” lød en besked. Inden for få timer havde 20 unge mennesker – hvoraf mange aldrig havde mødt hinanden før – lovet at slutte sig til ham den lørdag på Suk Darfur, et af de travleste markeder i byen, kun bevæbnet med iviljestyrke, affaldsposer og et par par engangshandsker. En oprydning i byen er hårdt tiltrængt.

Da Jubas kommunale affaldsindsamling kollapsede i marts 2023, blev gaderne oversvømmet med affald, hvilket kvalte Den Hvide Nil og forværrede den katastrofale, igangværende nedstrømning i Nilen, som den løber ud i. Den skarpe lugt af brændende plastik fylder luften.

Frustrerede over myndighedernes manglende handling er unge frivillige trådt ind i tomrummet og har organiseret oprydninger via sociale medier, trænet studerende i miljøpolitik og presset lokale embedsmænd til at håndtere de store miljø- og sundhedstrusler, som tilstanden af ​​deres gader og vandveje udgør. Dermed bygger de, stykke for stykke, det spirende fundament for et desperat tiltrængt – omend uformelt – affaldshåndteringssystem.

Læs mere her.

Det viser en ny undersøgelse, lavet af forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet,

Både politikere og borgere bruger ord som “glasørkener” og “jernmarker”, når de taler negativt om solcelleanlæggene. Og det er især modstanderne, der sætter dagsordenen, mener Inge Nielsen.

Hun og hendes mand Bent, der bor i Lunde på Fyn, var noget skeptiske ved udsigten til at få 125 ha stort solcelle-anlæg på den anden side af vejen, men folkene bag projektet – som lodsejerne, der ejer jorden, det lokale energiselskab, der skal forvalte strømmen, og arkitekterne, der tegnet anlægget – har brugt en masse energi på at fortælle om planerne med området. Og det har givet pote.

“Da vi efterfølgende hørte om de grønne områder og beplantningen, der fulgte med, kunne vi godt gå med til det,” siger Inge Nielsen.

I dag hører Inge og Bent til dem, der får solcellerne helt tæt på – og samtidig bakker op om projektet. Og ægteparret på Fyn er ikke alene om den holdning.

Naboerne ser nemlig flere lokale gevinster for området: Mindre sprøjtning fra landbrugsarealer tæt på vandboringerne, mulighed for mere biodiversitet – og nye, små stier, som børnehaver på udflugt kan bruge, i stedet for at gå ture langs landevejen.

Inge Nielsen håber også, at hun igen vil se dyreliv i området, når beplantningen vokser op og skjuler anlægget. Noget, der ikke er tilfældet nu, hvor området er hegnet ind, og der bliver dyrket juletræer på markerne.

“De mest højlydte modstandere her bor mindst en kilometer væk. Det er dem, der fylder i diskussionerne, ikke dem, der skal bo tættest på anlægget,” siger hun.

Læs mere her.

Det samler landsbyen og sætter No på landkortet, blandt andet med arrangementer som et arrangement den 27. august arrangeret af den lokale miljø- og energiforening.

I No var der derfor glæde over lokal vedvarende energi. Det holdt, indtil en ekstern projektudvikler begyndte på et nyt, stort solcelleprojekt, som ville omkranse en væsentlig del af byen, og hvor lokale ikke følte sig tilstrækkeligt involveret. Nu er stemningen overvejende imod mere vedvarende energi.

Læs mere her.

I Sønderborgområdet hilser man protesterne velkommen og anerkender, at de bunder i en række reelle bekymringer, der handler om meget mere end udsigten. Sønderborg Kommune har derfor udviklet en model for tidlig borgerinddragelse. Faktisk vil kommunen ikke tage stilling til en ansøgning fra en energivirksomhed, før borgerne i lokalområdet har haft 4-5 måneder til at finde en fælles plan for området i samarbejde med ansøgeren og kommunen.

Læs mere her.

Under Ownerless Property Transfer Scheme vil aktiver, der er faldet i hænderne på den skotske stat, blive overdraget til lokalsamfund, forudsat at de har en forretningsplan for at genoplive dem, som er til gavn for offentligheden. 

Initiativet blev lanceret i slutningen af februar og drives af King’s and Lord Treasurer’s Remembrancer (KLTR), en statsinstiution, der tager sig af uejede skotske ejendom. Ordningen står i skarp kontrast til, hvordan tingene gøres i resten af ​​Storbritannien, hvor staten beholder eller sælger uejede aktiver. 

KLTR sagde, at initiativet anerkender “den langsigtede negative indvirkning, som ejerløse jorder og bygninger kan have på vores lokalsamfund” og vil “give muligheder for samfund i hele Skotland”. 

Aktiver, der skal overføres, omfatter en nedlagt tankstation i Ayrshire og en kontorbygning i jugendstil i Glasgow kendt som Lion Chambers.

Kilde: Positive News

I det hele taget vægter kommunen det lokale ejerskab. Tønder Kommune har f.eks. opfordret kraftigt til, at energiudviklerne skal tilbyde mindst 40 procent andele til salg i lokalområdet.

”Vores tilgang i Tønder er den, at dem der har ulempe, skal i hvert fald også have en væsentlig del af de fordele, projektet fører med sig. Derfor er lokalt ejerskab helt afgørende. Når vi kigger syd over til Slesvig Holsten i Tyskland, så står der hundredvis af vindmøller, og de er alle sammen borgerejet. Det giver accept, og det giver lokaløkonomi,” siger borgmester Jørgen Popp Petersen.  

Som han siger: “Når vi skal give plads til energi, så skal det ikke være investorer langt værk fra, der løber med hele kagen. Vi har derfor oprettet en almennyttig forening, der dækker hele kommunen, og som investorerne også kan stille økonomi i.”

Læs mere her.