Thisted anerkendes for borgerinddragelse ang. VE

Thisted Kommune er vinder af KL’s Klimapris 2026 for arbejdet med Thy‑Modellen, som skaber lokal forankring, fairness og reel inddragelse i den grønne omstilling. Blandt de nominerede blev kommunen på Klima- og Miljøtopmødet udråbt som vinder af prisen, der i år uddeles for femte gang.

– Den grønne omstilling kræver, at vi får borgerne med. Og det er ikke altid nemt, når det handler om store VE-projekter tæt på, hvor man bor. Derfor er det imponerende at se, hvordan Thisted Kommune med Thy-modellen har skabt en tilgang, hvor lokal involvering er helt central, siger formanden for KL’s Klima-, Natur- og Planudvalg, Anders Winnerskjold i forbindelse med prisoverrækkelse, og han uddyber:

– Thy-modellen viser, hvordan tidlig borgerinddragelse kan være med til at realisere projekterne i praksis. Når lokalsamfundet får medbestemmelse og projekterne sendes til lokal afstemning, skaber det både tillid og ejerskab. Det er et stærkt eksempel på, hvordan vi kan lykkes med den grønne omstilling i fællesskab.

Læs mere her.

En kommentar til “Thisted anerkendes for borgerinddragelse ang. VE”

  1. Det er godt gået af Thisted kommune. 🙏🙏🙏🏽🙏🏽🙏🏽🙏🏾🙏🏾🙏🏾❤💙💚💎🌈🌍🌅

Der er lukket for kommentarer.