Et lidt overset egenskab ved termonet er den lave fremløbstemperatur, der giver gode muligheder for at høste spildvarme. Det kan gøre termonet-løsninger billigere og samtidig reducere belastningen på el-nettet.
På en nedlagt flyvestation i udkanten af den nordsjællandske by Værløse, finder man bofællesskabet Mageløse, der huser et helt særligt hjemmestrikket varmesystem.
Siden 2019 har beboerne udnyttet termonet-teknologien til at høste overskudsvarme fra en nærliggende afværgeboring. Det har sikret bofællesskabet en virkelig billig termonet-løsning.
Afværgeboringen blev oprindeligt etableret for at beskytte grundvandsreserver i området mod nedsivende kemikalier fra aktiviteterne på den tidligere flyvestation. Fra boringen pumpes vandet op i et vandværk, hvor der renses. Her høster bofællesskabet varmen fra vandet via en varmeveksel.
Efterfølgende bliver varmen transporteret til de enkelte huse via selve termonettet, hvor temperaturen hæves med individuelle varmepumper og sikre beboerne billig varme.
Kilde: Grid Tech