De der protesterer er de, der kender virkeligheden bedst

I Sønderborg Kommune bliver lokal modstand mod solcelleanlæg og vindmøller set som et demokratisk sundhedstegn. Borgerne er eksperter på deres nærområder og bidrager til energiprojekter, der medtænker udvikling af lokalområderne, herunder deres unikke natur.

I Sønderborgområdet hilser man protesterne velkommen og anerkender, at de bunder i en række reelle bekymringer, der handler om meget mere end udsigten. Sønderborg Kommune har derfor udviklet en model for tidlig borgerinddragelse. Faktisk vil kommunen ikke tage stilling til en ansøgning fra en energivirksomhed, før borgerne i lokalområdet har haft 4-5 måneder til at finde en fælles plan for området i samarbejde med ansøgeren og kommunen.

Læs mere her.

En kommentar til “De der protesterer er de, der kender virkeligheden bedst”

  1. I Lemvig er borgerne medejere af vindturbiner og andre anlæg. Reelle medejere. De får dividende af salget af strøm.

    Men der mangler stadig mange ting for at få alt på plads:

    1) Centraliserede energiforsyninger skal nedlægges i videst muligt omfang. Vi kan ikke nedlægge alt. Men store dele kan nedlægges over en 20-50 årig periode i stedet for den idioti vi har nu, hvor vi fortsætter med at centralisere VEDVARENDE ENERGI – som vi altså kan tage ned overalt i landet fra solen og overalt i landet fra vinden. Varierende effektivitet – men det er ingen undskyldning for centralisering. De bedste sol-steder har 2000 timer, de værste har 1600 timer per år. Det er en forskel på -20% fra flest til færrest. Tabet i el-nettet udgør imellem 41% og 79% afhængig af forskellige faktorer. Altså: Dobbelt så stort tab som hvis alle blot havde sol på eget tag.

    2) Gør naboer til medejere. Men det kræver at man tillader at trække kraftkabler hen over skel. I Danmark har vi den særlige lov at man ikke må forsyne sin nabo. Den er begrundet i afgifter. For u-ha, så ville man jo ikke skulle betale el-afgift ! Så Fjern el-afgiften !

    3) Vindkraft kan man også tage ned stort set overalt. Man skal bare lidt op. Og en lille vindturbine på f.eks. 2 til 5 kWatt kan sagtens opsættes på toppen af en pæl. Og den støjer ikke. Hvis der er kraftig blæst, så larmer vinden mere end turbinen.

    4) Det har således vist sig, at når borgerne selv får penge i lommen fra den vedvarende energi, så kan de pludselig ikke mere høre vingerne, og så kan de pludselig ikke mere se at solceller er skæmmende på naboens tag. Vi er en bunke selviske og misundelige gniere. Men det må vi så leve med, og sørge for at alle får lidt i kassen fra showet.

    Venligst
    David Svarrer
    dsvarrer@skyfi.energy

Der er lukket for kommentarer.