En længere borgerinddragende proces i Chicago handlede om byens trafik. Processen involverede borgere i seks bydele, hvor der blev holdt 10 borgermøde. Organisering af lokalsamfund var et centralt element i kampagnen fra start til slut.
Processen gav folk mulighed for at dele deres historier om at blive overhalet af fyldte busser, vente i lange timer på en bus eller drømme om at flytte fra en forstad med dårlige busforbindelser.
Lovgiverne så en bred vifte af vælgere, der krævede både reformer og ressourcer til at transformere vores transportsystem. Disse begivenheder tiltrak mere end 700 mennesker og blev dækket af medier, der nåede ud til titusindvis flere.
Det blev hurtigt klart, at en kerne af engagerede passagerer i Chicago havde appetit på at forbedre vores transportsystem.
De mødte dog også modstand af folk der begyndte at bruge kløften mellem by og forstad som et racemæssigt værktøj til at afvise hele foretagendet.
Det lykkedes imidlertid i et samspil mellem byråd og transportselskaber at tilføje 1,5 milliarder dollars årligt t il at styrke den kollektive transport. Det forhindrede en planlagt 40 procents nedskæring i offentlig transport og muliggjorde en række forbedringer, herunder et integreret takstsystem og en køreplan, som sikrede samspil mellem de forskellige busselskaber, konvertering af den nuværende flåde af busser fra gas til el; og “bus rapid transit”, der bruger dedikerede busbaner og opkrævning af billet før ombordstigning for at gøre busserne meget hurtigere og mere pålidelige, for blot at nævne nogle få. Siden lovens vedtagelse har transportbureauerne allerede annonceret udvidet service på 39 bus- og togruter. Indsatsen afstgedførte en markant øgning af passager-grundlaget.
Denne borgerinvolverende kampagne viser, at lavindkomstsamfund, der organiserer sig for miljømæssig retfærdighed, kan opnå reelle forbedringer i folks liv, der også dramatisk reducerer CO2-aftrykket, selv i lyset af ødelæggende angreb fra Washington.
Læs mere her.