“Man kan få et indtryk af, at hvis du bor på landet, så er du uundgåeligt modstander af solcelleanlæg. Men når vi får et bedre billede af det store, tavse flertal, ser vi faktisk at der er flere, der er positive eller neutrale over for projekterne.”
Det viser en ny undersøgelse, lavet af forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet,
Både politikere og borgere bruger ord som “glasørkener” og “jernmarker”, når de taler negativt om solcelleanlæggene. Og det er især modstanderne, der sætter dagsordenen, mener Inge Nielsen.
Hun og hendes mand Bent, der bor i Lunde på Fyn, var noget skeptiske ved udsigten til at få 125 ha stort solcelle-anlæg på den anden side af vejen, men folkene bag projektet – som lodsejerne, der ejer jorden, det lokale energiselskab, der skal forvalte strømmen, og arkitekterne, der tegnet anlægget – har brugt en masse energi på at fortælle om planerne med området. Og det har givet pote.
“Da vi efterfølgende hørte om de grønne områder og beplantningen, der fulgte med, kunne vi godt gå med til det,” siger Inge Nielsen.
I dag hører Inge og Bent til dem, der får solcellerne helt tæt på – og samtidig bakker op om projektet. Og ægteparret på Fyn er ikke alene om den holdning.
Naboerne ser nemlig flere lokale gevinster for området: Mindre sprøjtning fra landbrugsarealer tæt på vandboringerne, mulighed for mere biodiversitet – og nye, små stier, som børnehaver på udflugt kan bruge, i stedet for at gå ture langs landevejen.
Inge Nielsen håber også, at hun igen vil se dyreliv i området, når beplantningen vokser op og skjuler anlægget. Noget, der ikke er tilfældet nu, hvor området er hegnet ind, og der bliver dyrket juletræer på markerne.
“De mest højlydte modstandere her bor mindst en kilometer væk. Det er dem, der fylder i diskussionerne, ikke dem, der skal bo tættest på anlægget,” siger hun.
Læs mere her.