Nyt samarbejde skal begrænse plast-frådset

Et samarbejde mellem Miljøministeriet og danske detailvirksomheder skal sætte en stopper for branchens store produktion af plastikaffald.

I Danmark har vi længe genbrugt plastikflasker, men hver dag bruger vi også store mængder andre plastikbeholdere, som ofte bare ender med at blive smidt ud og brændt. For eksempel dunke med vaskemiddel, bakker med tomater og vindruer, og spande med maling. Et nyt samarbejde med detailsektoren skal nu sikre, at langt mere plastik fra butikker, supermarkeder og byggemarkeder bliver genbrugt og genanvendt.

En del af ambitionen er, at al den plastikemballage, som detailsektoren selv er ansvarlig for, skal kunne genbruges eller genanvendes i 2025. Emballager skal i gennemsnit bestå af mindst 30 procent genanvendt plastik. Og flere engangsplastikprodukter skal væk fra hylderne. Læs mere her.