Økonomien for det fælles bedste er en markedsøkonomi, hvor markedets aktører udskifter et ensidigt fokus på profitmaksimering og konkurrence med fokus på samarbejde og på hvad der er bedst for det fælles bedste. Det er ideen bag Economy for the Common Good (ECG) som vinder stadig sigende anerkendelse blandt flere og flere virksomheder – og blandt politikere. Læs mere her.
I mange lavindkomstlande er lærere og læger ofte underbetalt. Sådan er det ikke mere i Bhutan.Lærere, sygeplejersker, læger og alt medicinsk personale vil være de højest lønnede i landet. Læs mere om baggrunden her.
Holland har i løbet af et døgn fået 45 milliarder kroner i kassen til grønne investeringer. Staten udstedte grønne obligationer med en løbetid på 20 år og afkast på 0,5 procent, og det viste sig at være et ultrapopulært tilbud til de private investorer. Læs mere her.
Den engelske organisation Positive Money (i Danmark ”Gode Penge”) har vundet to sejre. De har fået den engelske nationalbank (Bank of England) til at inkludere klimarisikoen i bankbalancen. Den anden sejr vedrører ønsket om at Bank of England får mandat til at afspejle klimarisikoen i deres udlån. Dette krav lover Labour at ville sætte til banken hvis de kommer til magten. Begge indrømmelser skyldes pres fra Positive Money og er med til for alvor at få den finansielle sektor ind på klimadagsordenen. Læs mere her.
Danmark har – mere end nogen anden nation – gavn af den grønne omstilling. Tre danske virksomheder er på Top 10 over virksomheder der lever af at producere og levere vedvarende energi i verden. Vi har i den grønne energisektor gennem fem år oplevet en stigning på 20% i nye jobs, mod 3% i øvrige. Denne gode placering kan dog kun fastholdes ved en meget mere ambitiøs klimapolitik. Dette og meget mere konkluderes i en nyelig udkommet rapport fra Tænketanken Contito og brancheorganisationen Clean. Læs mere her.
En bank har til opgave at tage sig af borgernes penge og – med lav risiko – sikre at pengene investeres i noget samfundsgavnligt. Såre enkelt. I hvert fald for banker der er med i Global Alliance for Banking on Values (GABV). Det er et uafhængigt netværk af banker, der bruger finansiering til at levere bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling. De omfatter banker/andelskasser i 54 finansielle institutioner fra alle verdensdele og
Læs restenEn gruppe investorer, der er mere end 6,5 billioner dollars, sætter massivt pres på fastfood kæder som McDonalds, KFC og andre kæder for at ændre deres måder for at afbøde virkningerne af klimaændringer. Investorerne kræver offentlige, tidsbegrænsede mål for at reducere de virkninger fastfoodkæder har på miljøet. Konkret vil investorerne have kæder til at reducere CO2- og vand i deres mejeri- og kødleverandører, hvilket er en af de højest udsendte sektorer uden en lav CO2-plan. Hvis ikke kæderne har noget svar inden marts, kan der være alvorlige finansielle konsekvenser. Læs mere her.
Investeringer for 1,3 billioner kroner skal sende et signal om at klimaudfordringerne skal tages alvorligt. Læs mere her.
Den vigtigste kapital er naturens kapital. Sådan siger de i et verdensomspændende netværk der har sit afsæt i Stanford Universitetet i USA, men hvor bl.a. kinesiske, afrikanske og sydamerikanske samarbejdspartnere er inde over. Den værdi som naturen giver samfundet skal ind over i alle beslutninger er mottoet. Det skal ske via mere målrettede kapitalinvesteringer. Læs mere her.
Gode entreprenører er ikke nødvendigvis højtuddannede. Vi skal låne penge til de fattige, men ikke bistand. Vi kan godt give sikkerhed, men vi skal ikke skabe afhængighed. Læs et spændende interview med Muhammed Yunus, nobelpristager og manden bag mikrolån til primært fattige kvinder i ulandene. Han ønsker finanssystemet delt op mellem rige og fattige. Læs mere her.