Nature Development Company er et nystiftet selskab, der arbejder med naturgenopretning i det globale syd. Selskabet udvikler naturprojekter, der optager CO₂, skaber ny natur og giver konkrete sociale gevinster for lokalsamfund.
Nature Development Company arbejder i krydsfeltet mellem biodiversitet, finansiering og klimahandling med ambitionen om at forvandle udpint landbrugsjord til robuste økosystemer, der skaber langsigtet miljømæssig og økonomisk værdi. Den første portefølje af projekter lanceres i Latinamerika, en region med en af verdens mest mangfoldige biodiversitet, men også blandt de mest sårbare økosystemer.
”Naturgenopretning har traditionelt været drevet af filantropi og offentlige midler. I dag muliggør nye markedsmekanismer for CO₂- og senere biodiversitetskreditter, at det er muligt at forene økonomisk afkast med reel naturgenopretning” siger Jens Böhme, CEO i Nature Development Company. ”Vores mål er at skabe en model, hvor kapital og natur arbejder sammen – med fuld gennemsigtighed, videnskabelig grundighed, international certificering og målbare resultater.”
Læs mere her.