Dit affald er min ressource

Det der er dit affald, kan være andres ressource. Det er denne cirkulære økonomi, som breder sig mere og mere i erhvervslivet. Det var Kalundborg, der i Danmark var først med den symbiose, der opstod da nabovirksomheder fandt ud af at kunne drage nytte af hinandens affald. Siden har Kalundborg taget teten og – i regi af region Sjælland – etableret dansk symbiosecenter.

Jyderne holder sig heller ikke tilbage. En central rolle spiller The Upcycl, der – som symbiosecentret – sikrer at affaldet bliver til brugbare ressourcer hos andre.

I Skive har de GreenLab der arbejder efter samme model i praksis i en industripark, hvor de sikrer at affaldet går videre som ressourcer.  

Det er blot tre eksempler på at der er en række erhvervsvirksomheder, som har fanget hvilke utrolige perspektiver, der er i cirkulær økonomi. Billigere og lokale ressourcer, mindre træk på klodens udtømmelige ressourcer, fremtidssikrede arbejdspladser og aktiv klimaindsats.