Tag-arkiv: grøn energi

Vand-kraft i miniformat

Ny vandoplader kan producere strøm til mobiltelefoner. Ved at tilsætte en skefuld vand kan specielt designede batterier få ny levetid.

Af Cecilie Dahlerup

ENERGI: Nu kan man være uden adgang til en stikkontakt i dagevis uden at miste forbindelsen til sin mobiltelefon af den grund. En ny brændselscelle har set dagens lys. Den kan omdanne brint i helt almindeligt vand til el og i en mængde, så man kan bruge den til at oplade en mobiltelefon, en GPS eller et kamera. Producenterne af den nye PowerTrekk Fuel Cell Charger det svenske firma My FC, regner med, at det især vil være nyttigt de mange steder i verden, hvor man ikke let har adgang til en stikkontakt.

– Dette gælder for folk der til dagligt bruger mobiltelefon over hele verden og for folk i nye markeder og udendørs entusiaster. Med lanceringen af verdens første vandbaserede brændselscelle til kommercielt brug er der nu en mulighed for at bruge grøn energi, når der er behov for en bærbar energikilde, skriver My FC i en pressemeddelelse.

Brændeselscellen oplader udstyret ved hjælp af et USB-stik og er ikke selv større end en mobil, så den er nem at have med i lommen.

Læs mere:

http://www.powertrekk.com/

Energistyrelsen eksporterer grøn energi til Kina

 Energistyrelsen i Danmark har indgået et nyt stort samarbejde med China National Renewable Energy Centre (CNREC) i Kina, som kan føre til eksport af danske miljøvenlige energiprodukter.

Af Cecilie Dahlerup

ENERGI: I Kina har man udarbejdet en femårsplan frem mod 2015, som har til hensigt at forebygge klimaforandringer og skære ned på fossile brændstoffer.

Kina ønsker at gøre energiproduktionen mere grøn og samarbejdet skal dels føre til vidensdeling blandt de to lande men også eksport af dansk teknologi på området.

– Overgangen til en lavemissionsøkonomi i Kina og i andre vækstøkonomier er helt afgørende for, at vi kan løse den globale klimaudfordring, siger Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.

Det nye samarbejde kan skabe vækst både for danske og kinesiske virksomheder.

Læs mere:

http://www.csr.dk/hg/cs/artikel.nsf/0/LANN8RSHYX

Det kan du spare ved grøn energi

Grønne energiformer er et stort hit blandt de danske boligejere. To ud af tre boligejere vil gerne være helt eller delvist selvforsynende med vedvarende energi viser en ny analyse. Blandt yngre familier er det hele 80 procent, der ønsker grøn energi. Det kan de enten få i form af jordvarme, solfangere, varmepumper eller en vindmølle der leverer strøm til husstanden.

Går du med planer om at skifte til en grønnere energiform kan du her se hvad der er at spare og hvor hurtigt investeringen har tjent sig hjem:

Læs mere på tv2.dk