Amerikanerne er ikke så polariserede som politikere og presse gør dem

Den amerikanske historier Allan Lichtman har gennem 40 år fulgt amerikanske valg og konkluderer bl.a. : “Valgkampe betyder ikke nær så meget, som dækningen af dem postulerer, og »polariseringen er slet ikke så stor blandt vælgerne, som den er blandt politikerne«.

»Lad mig bruge abort som eksempel. Hvis du følger dækningen, ville du tro, at et spørgsmål, som virkelig splitter amerikanerne, er abort.«

Der tales om dem, der er »for liv« og »for valg« som to distinkte politiske stammer i USA.

»Men der er enighed blandt næsten to tredjedele af amerikanerne om, at abort skal være tilgængelig og ikke meget begrænset.«

Man kunne også få det indtryk, at amerikanerne er oppe at skændes med sig selv om indvandring. Men det passer ikke, anfører Lichtman. 

»Det betragtes virkelig som et polariserende tema. Men et stort flertal af amerikanerne går ind en omfattende immigrationsreform, som både strammer grænsekontrollen betragteligt og giver mulighed for adgang til statsborgerskab for illegale indvandrere.«

Det samme gælder ifølge Lichtman spørgsmålene om sundhedsreformen, der er kendt som Obamacare, og våbenlovgivning. Der er bred konsensus blandt amerikanerne. 

»Jeg kunne give dig eksempel på eksempel. Vi er grundlæggende centrum-venstre eller centrum-højre-land. Det er politikerne, som giver os illusionen om polariseringen, fordi de profiterer på det.«

Læs mere om hans analyse og om hans forudsigelse af valgresultatet her.

2 kommentarer til “Amerikanerne er ikke så polariserede som politikere og presse gør dem”

  1. Sjovt nok er det de elektroniske medier, der skaber splittelsen
    Måske vi skal ændre mediestøtten til kun at holde den trykte presse på sporet og lade radio og TV sejle deres egen sø

Der er lukket for kommentarer.