Her går produktionsskov og naturskov hånd i hånd

Produktionsskove og naturskove er nødvendige begge. Vi har brug for træ til møbler og huse og vi har brug for naturskove for at styrke biodiversiteten. Disse forhold sættes ikke sjældent i modsætning til hinanden. En skov på Midtsjælland er blevet berømt fordi natur og produktion går hånd i hånd.

Vesterskoven i nærheden af Ringsted er Danmarks største og første pilotprojekt for kombinationen af biodiversitet og skovdrift, der involverer forskere fra Zoologisk Have København og forstkyndige fra foreningen Skov dyrkerne Øerne.

– Målet er at vise, at vi kan etablere biodiversitet og samtidig drive en sund og artsrig produktionsskov, som giver økonomisk overskud, siger Carsten Følsgaard, der fattede interesse for biodiversitet, da han købte skoven i 2015.

Det betyder, at der ikke sprøjtes i skoven, og at der altid efterlades døde træer (dødt ved) til insekter og dyr, når der fældes træer. Og der fældes masser af træer, men det gøres med omhu.

Læs mere her.