– Vi har gjort kulstoffet stabilt i biokullet, hvor det bliver bundet, og så kan vi sprede det ud på marken. Og der bliver det så i flere hundrede år. Så på den måde lagrer vi så at sige CO2 i biokul, forklarer chefingeniør Uffe Lykke Eriksen fra virksomheden Stiesdal SkyClean, som bygger et stort pyrolyse-anlæg.
Sådan er meldingen om et stort pyrolyse-værk i Vrå i Nordjylland. Landbruget leverer selv råstoffet i form af gylle, strøelse og halm. Anlægget forventes at stå færdigt til september. Der er – ikke mindst fra landmænd – store forventninger til at biokul kan lagre noget af al den CO2 som landbruget skal i gang med.
Kliamrådets formand Peter Mølgaard lægger dog en dæmper på begejstringen. Han anfører at det er biomasse, der skal fodre anlægget. Og den er der en begrænset mængde af.
Som han siger: “Hvis der ikke er den mængde halm, som et eller flere anlæg skal bruge, så får de jo ikke den klimaeffekt, som de havde tænkt. Biomassen kan jo også bruges til flere andre ting, og det vil blive en knap faktor i fremtiden”. Læs mere her.
Vi har modtaget nedenstående indlæg fra Niels Damsgaard Hansen, tidligere tilknyttet Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark FRDK (https://frdk.dk/)
Biokul kan skade jordens sundhed
I en omfattende Vidensyntese fra Aarhus Universitet beskrives den viden, som forskerne har samlet om fordele og ulemper/risici ved at bruge biokul på landbrugsjord.
Af Niels Damsgaard Hansen, freelance journalist
Biokul bliver af mange set som en af de mest effektive løsninger af landbrugets klimaudfordringer. Men er det en sandhed, der holder?
Næppe, skal vi tro ”Vidensyntesen om brug af biokul i dansk landbrug” udarbejdet som en del af “Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening” mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) og Aarhus Universitet (AU) i henhold til ID nr. 2.28 afleveret i oktober 2022.
Udover at opridse fordelene ved brugen af biokul, anfører syntesen også en hel stribe ”videnshuller og forskningsbehov” (citat med mine fremhævninger fra pressemeddelelsen udsendt af AU):
Eksempler på videnshuller og forskningsbehov:
• Data fra kommerciel skala om, hvordan valg af teknologi og driftsparametre påvirker egenskaberne ved biokul, energibalancer mv.
• Forbedret viden om sammenhæng mellem pyrolyseprocesdesign, biomassetype og biokulegenskaber i forhold til stabiliteten af kulstof og effekter på emissioner af drivhusgasgasser.
• Energi- og systemanalyse for biosektoren for at beskrive den mest optimale ressourceanvendelse af biomassen til enten energi, materialer eller til kulstofbinding.
• Forventet udvikling i national afgrødeproduktion med brug af biokul under forskellige nationale, regionale og globale ændringer i fødevarebehov og klima.
• Langvarige markstudier under danske forhold, herunder undersøgelser med biokul fra gylle og spildevandsslam, som p.t. er fåtallige.
• Langsigtede virkninger på jordlevende organismer efter udbringning af biokul under danske markforhold.
• Potentiel udvaskning af biokul og indholdsstoffer fra biokul til akvatiske økosystemer
• Behov for langsigtede data om nedbrydning af biokul i jord, herunder viden om biokullets aldringsprocesser.
• Forsøg, der undersøger potentielle udbyttefordele ved biokul gennem forbedringer i jordens vandholdende evne, rodudvikling og tilgængelighed af næringsstoffer, såsom fosfor.
• Bedre forståelse for under hvilke jordbunds- og klimatiske forhold, tilførsel af biokul kan øge afgrødeproduktionen, herunder viden om forskellige afgrøders respons
Skal vi gentage fortids fejltagelser
Vi mennesker har lavet mange fejltagelser op gennem historien ved at anvende metoder og kemiske forbindelser, som viste sig at have så mange bivirkninger, at fordelene ved dem var uacceptable.
Det skete oftest, fordi vi ikke brugte den nødvendige tid til at undersøge disse bivirkninger, før én metode/et kemisk middel blev taget i brug.
Her påpeger forskerne således, at biokul slet ikke er undersøgt grundigt nok til at slippe brugen løs i storskala.
Jordens organismer skal fodres som dyr i en stald
Det mest alvorlige kan blive, at fødegrundlaget i form af halm og andre planterester i høj grad fjernes fra markerne for at fremstille biokul.
Hvis det biologiske materiale konsekvent fjernes fra markerne, er der ingen føde og skjul til de milliarder af små og mikroskopiske organismer, der karakteriserer en sund, frugtbar jord. Alle disse organismer kan nemlig ikke leve af biokul, som potentielt også kan indeholde tungmetaller og andre uønskede, kemiske forbindelser, såfremt biokullet fremstilles af andet end landbrugets egne planterester.
Med andre ord kan brugen af biokul føre til udpining af jorden, der har mange negative effekter som ringe biodiversitet, øget udvaskning af næringsstoffer, ringere omsætning af pesticider og stærkt øget erosion, der giver forurening af vandmiljøet med meget mere.
Alternativet er gode dyrkningssystemer
I stedet for at anvende komplicerede, energikrævende processer som fremstilling af biokul er det oplagt at støtte landbruget i en omlægning til bæredygtige dyrkningssystemer som Conservation Agriculture eller Regenerativ Agriculture.
Det er to systemer, som stort set er identiske, idet de bygger på tre grundpiller:
• minimal forstyrrelse af jorden – afgrøder sås uden forudgående bearbejdning af jorden
• jorden altid dækket af afgrøde og/eller afgrøderester
• et sundt sædskifte, hvor samme afgrøde ikke dyrkes to gange i træk
Verdensomspændende koncerner som Nestlé, Unilever og flere andre vil i de kommende år kræve af sine leverandører, at de dyrker efter disse systemer. Blandt disse leverandører er Arla Foods med mange flere.
Fakta om biokul
Biokul er betegnelsen for det restprodukt, der er tilbage, når biomasse som halm eller træflis bliver afgasset ved høj temperatur uden ilt i et pyrolyseanlæg. Biokul er et fast materiale med et højt indhold af kulstof. Dette kulstof er meget stabilt, og hvis det udbringes på landbrugsjord, nedbrydes det kun langsomt til CO2, i modsætning til den oprindelige biomasse.
(Citeret fra AU’s omtale af vidensyntesen).