På Ærø er bussen gratis

På Ærø er det gratis at køre med bussen hele året for såvel turister som beboere.

Jeff Nielsen fra Rådet for Bæredygtig trafik fortæller:  

”Sidste sommer var jeg på ferie på Ærø, og brugte bussen til at komme rundt med på øen. Jeg lagde mærke til at der var mange som benyttede bussen. Jeg talte med en af de lokale, som fortalte mig, at passagertallet var steget med 300% efter at det var blevet gratis, og at bussen både bliver benyttet af turister og de lokale.

Det er meget interessant, og det kunne være spændende, hvis man kunne lave et forsøg med gratis kollektiv transport i en større by som f.eks. Aalborg eller Odense,, så man bedre kan måle effekterne. Vejle har vist nok haft det på et tidspunkt, men hvordan det er gået eller om det stadigvæk eksisterer ved jeg ikke.”

Der er plads til tre cykler og man kan tage sin hund med. Der er wiFi i busserne og der er ikke planlagt prisstigning. Se her.