Sarah Phillips Hansen på Trekløverskolen i Frederikssund samarbejder med pensionister for at få flere børn til at cykle. Det var med til at gøre hende til den første modtager af Cyklistforbundets og Alle Børn Cykler Alliancens nye pris Alle Børn Cykler Prisen.
Hvilken lærer i Danmark fortjener den helt nye pris, Alle Børn Cykler Prisen, der går til en lærer, der gør en helt særlig indsats for at få sine elever til at cykle? Det spørgsmål stillede Cyklistforbundet og Alle Børn Cykler Alliancen i sommer, og nu er svaret fundet. Prisen går til Sarah Phillips Hansen, der er lærer på Trekløverskolen afd. Falkenborg i Frederikssund.