Nu kommer der snart gang i plastgenanvendelse i DK

Vi har i Danmark en stor udfordring i forhold til sortering og genbrug af plastik. En stor del af affaldet bliver transporteret ud af landet til europæiske sorteringsanlæg. Men nu kommer der endelig en løsning på det danske plastproblem.

I 2023 vil landets første store plastsorteringsanlæg stå klar i Esbjerg, som vil kunne håndtere størstedelen af det danske plastaffald.

I Danmark producerer vi samlet set over 350.000 ton plastikaffald om året og størstedelen af dette bliver brændt, mens ca. 100.000 ton sendes til europæiske sorteringsanlæg, hvor man ikke længere kan spore, hvor og hvordan plasten bliver brugt. Dette kommer nu til at ændre sig, takket være norske Quantafuel, der er eksperter i at sortere og genanvende plastik.

Læs mere her.