Ny finanslov understøtter lokale grønne fællesskaber

Hvis den grønne omstilling skal lykkes, skal civilsamfundet mobiliseres, så borgerne inddrages endnu mere i omstillingen. Det siger et politisk flertal bag finansloven for 2022. De har blandet andet afsat penge til at støtte lokale, grønne fællesskaber, hvor borgerne får mulighed for at præge omstillingen. Det sker efter et pres fra en række NGOere – bl.a. VedvarendeEnergi. Udgangspunktet er at skal den grønne omstilling lykkes så skal det i langt større omfang basere sig på initiativer fra neden.

Der er tale om et relativt begrænset beløb, nemlig 5 mio. i hvert af årene 2022-2025. Om det siger formanden for VedvarendeEnergi Jonathan Ries: ”Vi mener, at der skal afsættes flere millioner til det, og vi har tidligere talt om 60 millioner kroner over et par år. Så i forhold til det er det ikke mange penge, der er blevet afsat. Men så må vi tage arbejdshandskerne på, og vise at de få midler, der er blevet givet, også er et positivt bidrag, der har en betydning – og at vi dermed med flere penge kan sætte endnu flere ting i gang,”   

Læs mere her.

Skriv en kommentar