Uddød koralrev blomster igen

Det er lykkedes at genetablere 40.000 kvadratmeter koraller ud for øen Sulawesi i Indonesien. 

Selve metoden går ud på at lægge en række sekskantede stålrammer på havbunden, binde dem sammen og placere sunde koraller derpå. På den måde bliver korallerne ikke længere dækket af sand – og begynder hurtigt at vokse, skriver DR.

BBC har tidligere bragt en video af koralrevet, hvor de taler med havforsker David Smith om det store projekt, der sigter efter at genetablere op til 145.000 kvadratmeter koralrev senest i 2029.