Svenske forskere: vores metode gør genanvendte batterier bedre end nye

På globalt plan bliver mindre end 1 procent af sjældne mineraler taget ud og genanvendt fra de forskellige produkter med genopladelige batterier, ifølge et studie fra 2015 publiceret i tidsskriftet Environmental Science & Technology.

Forskere ved Stockholms Universitet mener, at de har formået at takle udfordringerne.

I et studie publiceret i tidsskriftet Molecule præsenterer de en ny genanvendelsesmetode for såkaldte nikkelmetalhydridbatterier (NiMH).

Det er netop disse batterier, der er at finde i blandt andet elektriske tandbørster, barbermaskiner og værktøj, og de kan erstatte de sædvanlige engangsbatterier i småelektronik. Også hybridbilen, Toyota Prius, kører på NiMH-batterier.

De svenske forskere mener, at deres nyudviklede metode for genanvendelige batterier kan gøre dem billigere og endda bedre end nyproducerede batterier.

Mere end 95 procent af elektrodematerialet i NiMH-batterierne kan bruges igen, ifølge forskerne. Og den nye metode kan spare flere led i batteriproduktionen, mener de. Læs mere her.