Engangsmasker kan blive til stabelstole

En af de mest uheldige bivirkninger ved coronaviruspandemien er den enorme mængde affald, der kommer fra engangsmasker. Ifølge et skøn bruger verden 129 milliarder ansigtsmasker til engangsbrug hver måned under pandemien.

Dette forhold appellerer til kreative ildsjæle der søger at nyttiggøre affaldet. En af dem er  den sydkoreanske designer Haneul Kim. Han har samlet flere tusinder af brugte ansigtsmasker fra sin universitetscampus og genbrugt dem for at skabe stabelstole.

Selvom denne produktion ikke løser affaldsproblemet fra engangsansigtsmasker, håber Kim at være et eksempel og vise verden, at disse masker – med en smule innovation – ikke behøver at ende som affald. Læs mere her.