Danske budcykler leverer varer CO2-frit i hele verden

image003
Af Bodil HM Olsen

Den danske virksomhed Bullitt, der producerer hurtige, lette ladcykler, har solgt cykler til den Hollandske afdeling af transportvirksomheden DHL.

DHL prøver at arbejde med den, i deres branche, store forurener kendt som “den sidste kilometer”. I stedet for at lade samme køretøj, som oftest en stor varevogn, transportere en pakke hele vejen fra hovedlager til kunden, opererer de i stedet med nogle “varehuse” hvortil pakkerne leveres af lastbiler. Derefter ompakkes de til blandt andet Bullitt-cyklerne, der CO2-frit transporterer pakkerne de sidste kilometer ud til kunderne.

DHL’s GoGreen program beskæftiger sig mest med virksomhedens CO2-udledning, fordi det er der virksomheden, der transporterer gods over hele kloden,  har den største miljømæssige belastning. Udover cyklerne forsøger de sig også med andre grønnere transportmuligheder som elbiler og hybridbiler.

DHLs mål har været at give virksomheden en bedre miljømæssig profil, men har desuden sparet 25% af deres udgifter på disse leverancer. Det har været en øjenåbner for virksomhedens afdelinger i andre lande og giver mulighed for at DHLs pakker i fremtiden vil blive leveret på Bullitt-cykler i de andre europæiske storbyer.

Der er lige nu Bullitt-cykler hos budfirmaer i over 30 lande – nu også i Libanon og Uganda.

Du kan læse mere om Bullitt her

Du kan læse mere om DHL GoGreen her