Vedvarende energi er ikke længere bare økoflipper-idealisme, det er også big business. Ihvertfald når Google, NRG og BrightSource Energy står bag.
Verdens største solcelleanlæg blev indviet d. 13. februar i år i Mojave ørkenen nær Las Vegas. Det består af 347.000 solcellepaneler, kan producere 377 megawatt og kan forsyne 140.000 amerikanske hjem med elektricitet
Solcellekapløb i Danmark
Herhjemme er der kamp om titlen Danmarks største solcelleanlæg. Flere har udråbt sig selv som vinder af titlen. I april sidste år indviede spildevandscentret Lynettefællesskabet deres anlæg med 2932 solcellepanener og en ydeevne på 740.000 kWh/år, og dermed mente de, at de havde ret til tiltlen. Topdanmark mente dog at de allerede var indehaver af titlen med deres 3042 paneler og 752.000 hWh/år. I december åbnede selvudnævnt “solfarmer” Christian Petersen sit anlæg på Møn med 6000 paneler, der kan producere elektricitet til 400 husstandes årlige forbrug. Lige inden nytår 2013 var Danfoss klar med 9216 paneler, der med 2,1 megawatt kan forsyne hele Danfoss hovedkvarter – og mere til.
Men uanset hvem der har vunden den uofficielle konkurrence, så vil miljøet, og dermed os alle sammen, vinde i længden.