Vi vandt VM i vindmøller

MEC_Vindmollerekord
Af Bodil HM Olsen

Det lykkedes ikke for Danmark at vinde EM-guld i håndbold. Til gengæld har vi vundet VM i vindmøllestrøm. I december blev  over halvdelen af danskernes samlede elforbrug dækket af strøm fra vindmøller. 2013 sørgede for flere verdensrekorder for hele 33,8% af den strøm der blev brugt i Danmark i 2013 kom fra vindmøller – og det er aldrig før sket i noget land i verden. Og på et enkelt døgn, d. 21. december, producerede vindmøllerne mere strøm end vi kunne bruge – altså over 100%.
Tallene stammer fra  Energinet.dk, der er den nationale distributør af el og gas.

“Den slags tal har stor betydning, når danske vindmøller skal sælges i udlandet. Det tæller virkelig på troværdighedskontoen, når man skal markedsføre et budskab om, at grøn omstilling godt kan lade sig gøre, siger Henrik Stiesdal teknologichef hos Siemens Wind Power.