Lad de andre betale

MEC_crowdfunding

Af Bodil HM Olsen

Mangler du penge til dit projekt eller din forretningside, kan crowdfunding være en mulighed.

Crowdfunding er et alternativ til den traditionelle fundraising, og det betyder, at man beder et stort netværk af mennesker f.eks. på et crowdfundingsite om økonomisk støtte til ens projekt.

På et crowdfundingsite har alle mulighed for at støtte et projekt eller selv tilbyde et projekt som andre kan støtte.Du har brug for en stærk  projektbeskrivelse, der kan give de gavmilde folk gode incitamenter til at støtte netop dit projekt.

Der findes efterhånden mange crowdfundingsider på internettet. Nogle er specialiserede indenfor specielle områder og andre er åbne for mange typer projekter. Det danske site booomerang.dk hører til den sidstnævnte kategori. Her kan man oprette og støtte projekter indenfor kategorier som musik, film, sport, teknologi, social innovation, energi og meget mere.

Kickstarter er et internationalt site, hvor man kan få støtte til  kreative projekter. Indiegogo accepterer stort set alle former for projekter, mens crowdfunder er specielt for forretningsprojekter. Nederst på siden kan du se en liste over en række crowdfundingsites og links til siderne, så du selv kan se hvilket site passer bedst til dig.

Et godt eksempel på et stort crowdfunding projekt er filmen October Sky, der nåede verdens biografer i 2012. Filmen handler om en flok nazister ,der siden 1945 har gemt sig på en hemmelig base på månen, mens de venter på det rette tidspunkt til at vende tilbage til jorden og genvinde magten. Den filmide var måske lidt for skrap kost til filmselskaberne, men ved hjælp af crowdfunding blev ideen til en film.

Rådgivningsfirmaet Massolution oplyser i en rapport, at der i 2012 på verdensplan blev crowdfundet  2.7 milliarder dollars fordelt på 1 million projekter, og de mener, at det i 2013 ville stige til 5,1 milliard.

 

Crowdfundingsites (klik på navnet for at komme til siden)

 Booomerang

Kickstarter

Indiegogo

Crowdfunder

RocketHub

Crowdrise