Danmarks Naturfredningsforenings foreslår, at vindmøller placeres langs motorveje og jernbaner. Der vil de ikke genere mennesker og natur.
Forslaget får bred opbakning fra politikere, energiselskaber og eksperter fra miljøorganisationer. Miljøordførerne og trafikpolitikere fra Socialdemokraterne, SF og DF, Dansk Energi og elselskaberne bakker op om ideen.
Grunden til, at man hidtil er veget uden om ideen skyldes sikkerhedsmæssige grunde og visuelle forstyrrelser, men René la Cour Sell, direktør for Danmarks Naturfredningsforening, siger: “Når man kan gøre det uden problemer i Sverige og Tyskland, tror vi ikke på Vejdirektoratets påstand om, at det vil gå ud over trafiksikkerheden”.
Som reglerne ser ud i dag skal vindmøller være placeret mindst 250 m fra en motorvej. I Sverige er mindste-afstanden 50 meter og i Tyskland 40 meter. Inden sommerferien skal et udvalg med repræsentanter fra Vejdirektoratet, Transportministeriet og Miljøministeriet se nærmere på forslaget og vurdere sikkerhedsrisici, samt mulighederne for at ændre de gældende regler.
Læs mere: Ingeniøren.dk, Energy Supply,