Krogerup Højskole er blevet 100 procent økologisk

Elever og lærere på Krogerup Højskole spiser og drikker fra på søndag kun økologisk.

I godt 60 år har der været drevet højskole i Krogerup herregårds gamle bygninger lidt uden for Humlebæk. Men når det næste elevhold begynder på søndag er der noget, som ikke er helt ved det gamle. Maden og drikkevarerne er nemlig økologiske.

Billede

Krogerup Højskole har pr. 1. januar indgået et samarbejde med Aarstiderne, hvis ene afdeling, Krogerup Avslgaard, ligger lige ved siden af højskolen. Aarstiderne leverer frem over alle mad- og drikkevarer til højskolen. – Vi håber, at vi ved at lave dejlig, økologisk mad, kan være med til at levere et stærkt kort i forhold til at tiltrække elever. Samtidig vil vi gerne give dem ny inspiration til, hvordan man kan leve økologisk, så de forhåbentlig har lyst til at gøre det, når de tager herfra, siger Thomas Hess Nielsen, der er chef for Maaltiderne A/S med ansvar for Aarstidernes køkken.

Ud over de lange forårs og efterårskurser leverer Aarstiderne også varer til samtlige korte kurser og konferencer, der foregår på Krogerup Højskole. Selvom alt, hvad Aarstiderne leverer, er økologisk, så er skolen endnu ikke certificeret som økologisk spisested. Det arbejdes der imidlertid på, at den kan blive i fremtiden.