I Roskilde ligger virksomheden Aerbio. Det er en virksomhed der med CO2 som basis kan producere proteiner der kan indgå som dyrefoder og således erstatte import af soja. Der er spændende perspektiver for virksomhedens protein-produktion som -udover at spare 99% landjord, også kan spare 98% vand. Produktet har et verdenspatent og således potentiale til at … Læs mere
Kinesiske forskere har skabt en hybridris, der reproducerer sig gennem sine frø og dermed fastholder højtydende egenskaber på tværs af generationer. Man skal altså ikke hvert år genkøbe nye frø. Fremskridtet tackler den største begrænsning af reproduktion af ris som er det sttørste problem i lavindkomstregioner. Da hybrider allerede leverer op til fire gange så … Læs mere
Danske politikere har indgået en bindende aftale, den mest strikse af sin art, om at regulere landbrugets kvælstofforurening fra 2027. Kravene, som Landbrug & Fødevarer forventeligt begræder, vil bringe Danmark mere end to tredjedele af vejen mod kravene fra EU’s Vandrammedirektiv og forhåbentlig medvirke til genoprettede økosystemer og et sundere havmiljø. I modsætning til tidligere … Læs mere
CO2 fangst fra store centrale anlæg er et usikkert projekt. 7 ud af 10 indbudte storforbrugere af energi har meldt fra, selvom de kunne få stort statsligt tilskud. Om det overhovedet bliver til noget er uvist. CO2-fangst kan være fornuftigt i en mindre skala. Det kan Gråsten Landbrugsskole tale med om. Her indgår CO2 fangst … Læs mere
Jord er grundlaget for jordbaseret liv, men vi ved relativt lidt om, hvad der er under vores fødder. Men det ser ud til at ændre sig takket være en banebrydende innovation, der kan have store konsekvenser for landmænd og planeten. Earth Rover-programmet bruger seismologiteknologi, kendt fra olie- og gasindustrien, til at scanne jorden og give … Læs mere
EU-parlamentet skal – formodentlig allerede den 3. december – tage stilling til hvorvidt man vil gøre det nemmere at godkende genmodificerede organismer i landbruget – NGT (New genomic techniques). Den øgede udbredelse af genmodificerede organismer gør det sværere at dyrke regenerativt (økologisk, biodynamisk, permakulturelt) og være en fravigelse af forsigtighedsprincippet. Denne problematik har filminstruktøren Isabella … Læs mere
Det går stille og roligt fremad med Andelsgårdene i Danmark. Det startede i 2018 med en gård Lerbjerggaard i Nordvestsjælland – i dag er der syv gårde. Alle gårdene er ejet af andelshaverne, som kan titulere sig som gårdejere med ret til at bidrage og høste sammen med de bestyrere, der er på den enkelte … Læs mere
I Mexico arvede kvinder ikke chinampas der er øfarme. Farme som er bygget af aztekerne for tusinder af år siden. Landbruget på sådanne øer, som ligger i Mexico City, er også traditionelt blevet udført af mænd. I dag køber kvinder chinampas og etablerer bæredygtigt landbrug for at opretholde økosystemer, der er truet af urbanisering og … Læs mere
Det pløjefri areal i Danmark er steget til 750.000 hektar. Det betyder, at næsten 30 procent af landbrugsjorden i Danmark i dag dyrkes uden plov. Det har en række positive effekter. F.eks. er biodiversiteten markant større når jorden dyrkes pløjefrit. Svampe, bakterier, regnorm og nytteinsekter på overfladen overlever og gør jorden mere porøs, men er … Læs mere
Tankerne omkring regenerativt landbrug sætter nytænkning i gang i landbruget. Et regenerativt landbrug hvor pløjning er bandlyst, men hvor muligheden for brug af sprøjtemidler og kunstgødning skiller parterne. “Det bedste skal ikke være det godes fjende”. Sådan kan man se på hvad der sker blandt medlemmerne af FRDK (Foreningen for reduceret jordbehandling) hvor man bevæger … Læs mere