Nu kan du stoppe madspild og tjene en skilling på dine madrester ved at sætte dem til salg på hjemmesiden dinnersurfer.com.
Siden har nu eksisteret i 2 måneder og 1700 danskere fra hele landet har allerede oprettet en profil.
Og ja, det er lovligt at sælge mad uden at være oprettet som fødevarevirksomhed, så længe man kun sælger mad lejlighedsvist – hvilket for fødevarestyrelsen vil sige op til 10 gange om året. Men når man sælger sin mad, har man dog stadig et ansvar for at maden bliver tilberedt og opbevaret forsvarligt, så det ikke går ud over fødevaresikkerheden.
På dinnersurfer.com kan brugerne anmelde den mad de har købt, så andre brugere kan vurdere kvaliteten.
Dinnersurfer.com fungerer indtil videre bedst på en computer, men i fremtiden skal det blive nemmere at bruge siden på mobilen. Der skal også udvikles en app, der giver brugerne liveopdateringer, når der bliver sat en ret til salg indenfor en vis radius af, hvor de befinder sig.
Du kan læse mere her dinnersurfer.com