Den stærkt ophidsede diskussion om fremtiden for dansk landbrug efter Folketingets indgreb med gødskningsloven får nu en ny overraskende stemme i debatten.
Organisationen Landbrug & Fødevarer mener, at gødskningsloven reducerer udbytte så meget, at det »truer direkte dansk fødevareproduktion« og at loven »river tæppet væk under fødevareproduktionen i Danmark«.
Heroverfor står Frie Bønder – Levende Land, der er en dansk interesseorganisation og forening for 500 små, mellemstore og naturnære jordbrug. De bakker op om gødskningsloven – men medgiver dog, at udbyttet er mindre per mark, når man gøder mindre. Samtidig afviser organisationen lodret, at det gør det umuligt at være landmand i Danmark.
»Vi oplever, at man kan leve ganske fornuftigt af landbrug, selv om vi gøder væsentlig mindre på vores marker,« siger forperson i Frie Bønder, Ole Kjærulff Davidsen, til Ingeniøren.
Frie Bønder mener desuden, at Landbrug & Fødevarer på urimelig vis har indtaget en plads som talerør for landbruget i Danmark.
»Landbrug & Fødevarer påtager sig ganske uberettiget at tale på hele landbrugets vegne, når organisationen kræver gødskningsloven taget af bordet,« lyder kritikken.
Der er udpræget forskel på, hvordan bønder i Danmark dyrker deres jord. Ole Kjærulff Davidsen fortæller sammen med næstforperson Anders Led Behrend, der er fuldtidslandmand på Djursland uden andre indtægter, at de typisk gøder deres marker med 45 kg ren kvælstof pr hektar mod konventionel gødning på 140–200 kg pr. hektar (hvilket svarer til 500-700 kg af den fysiske handelsgødning).
Udover mindre gødning benytter de Frie Bønder sig typisk af mangesidet sædskifte. I stedet for store marker med kun én eller få afgrøder – f.eks. hvede eller raps – skifter de Frie Bønder afgrøder hvert år og imellem en række afgrøder. Anders Led Behrend dyrker således både kål, løg, tomater, gulerødder, asparges, græskar, salat, squash, bønner og kartofler – på i alt cirka én hektar.
Udbyttet – i hvert fald når man snakker om at brødføde befolkningen – er overraskende:
»Det er svært at sige præcist, hvor meget eller hvor lidt vi producerer med vores metoder i forhold til andre. Men vi bruger i hvert fald pladsen bedre og producerer mere mad til mennesker pr. kvadratmeter end det gængse landbrug,« siger han.
Anders Led Behrend leverer til kantiner, højskoler, restauranter og gårdbutikker i lokalområdet – ud over hans egen butik.
»Det giver mig en større andel af fortjenesten, som ellers går til engrosfirmaer og transportører,« siger han, der ikke har andre jobs.
Den grønne bonde medgiver, at de økologiske og ekstensivt dyrkede grøntsager er dyrere, end det man typisk finder i et dansk supermarked. Kartofler koster eksempelvis 30-55 kroner pr. kg alt efter tidspunkt på året:
»Men vi mener også, at når vi har et landbrug, hvor vi ikke rigtigt får noget nævneværdigt støtte og samtidig vælger at producere reelt bæredygtigt med fokus på jord, klima og miljø, og ikke specifikt på udbytte, så skal vi også betales for det,« siger han og medgiver, at der også skal lægges mange arbejdstimer i den ekstensive drift.
Metoden gavner ifølge de grønne bønder dog ikke alene havmiljøet. Et mindre forbrug af både sprøjtemidler og kunstgødning sikrer også bedre vilkår for insektliv og biodiversitet i og omkring marken.
Over for det står den største del af dansk landbrug, der primært producerer dyr og dyrefoder som foderkorn, maj og kløvergræs på markerne – en landbrugstype, som ifølge Frie Bønder er uholdbar:
»Med en produktion af grøntsager kunne vi spare utroligt meget plads og samtidig mindske udledningen og presset på vandmiljøet. Industriel dyreproduktion kan ikke fortsætte med at fungere på den måde, som den foregår nu. Lige nu er det vores miljø og klima herhjemme som betaler prisen samt de mennesker, som bor her og i de lande, hvor foderproduktionen af eksempelvis soja sker.«
Martin Hjort Jensen, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer, svarer til Ingeniøren, at de udgør den største aktør blandt organisationerne i dansk landbrug.
»Men vi er helt opmærksomme på, at der også er andre stemmer i debatten. Det er fx Bæredygtigt Landbrug, Økologisk Landsforening, Danske Svinebønder og Frie Bønder. Jeg synes det er godt, at debatten rummer alle stemmer,« skriver han i en mail og kommenterer også det tab af indtægts- og eksistensgrundlag, som Frie Bønder afviser vil opstå med en strammere regulering:
»Hvad der er et såkaldt fornuftigt levegrundlag kan være meget individuelt. Men for os at se, udgør f.eks. en stor braklægning en udfordring for økonomien på den enkelte bedrift og sætter sig også bredere i værdikæden. Når der fx produceres færre råvarer, så sætter det sig i hele værdikæden, fordi der bliver mindre at forarbejde på mejeriet, mindre at transportere for vognmanden mv.«
Kilde: Ing.