Der sker så vanvittig mange fremskridt inden for medicin samtidig at det er halvumuligt at følge med. Derfor er det fedt at falde over gode nichenyhedsbreve der kuraterer og opsummerer – som fx The Works in Progress der bl.a. laver månedsoverblik over fremskridt inden for medicin og bioteknologi. Alene fra den sidste måned rapporterer de fx om:
1) En helt ny lægemiddelmekanisme, PROTAC, der i stedet for at blokere et sygdomsprotein får kroppen til at nedbryde det,
2) resultater fra en lovende behandling af fremskreden ALK-positiv lungekræft hvor 55% af patienterne ikke havde tilbagefald efter syv år – mod 3% på den gamle behandling og
3) den første in vivo CRISPR-behandling på vej mod godkendelse.
Blandt de allervildeste medicinske fremskridt fra for nyligt har vi dog den nye behandling af bugspytkirtelkræft – som omtaltes i ActualNews 205 nederst.
Kilde: ActualNews