Indsamlet madaffald fra husstande og erhvervsliv er en glimrende kilde til produktion af metangas. Det fungerer så godt, at eksempelvis København er selvforsynende med gas til byens komfurer.
Der kan dog ikke herske tvivl om, at madaffald er den mest snaskede af de ti fraktioner, vi danskere har skullet sortere siden 1. januar 2023. Men det er også den, der har størst klimaeffekt – takket være biogasanlæg. Det konstaterer Anne-Mette Greve Næsager, der er områdechef i Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune.
I starten skulle kommunen betale for at komme af med madaffaldet. I dag tjener de penge på det.
Biogassen kommer fra Solrød Bioenergi, der slog dørene op i 2022 og modtager i dag op mod 200.000 ton madaffald – fra København, Frederiksberg, Næstved og hele Lolland-Falster – samt 50.000 ton varer hvor datoen er overskredet.
I dag er anlægget ejet af Bigadan. Da må konstatere at madaffaldet fra husholdningerne – sammen med en defineret mængde gylle – er guld værd for produktion af biogas og gødning, der kommer ud i den anden ende. Derudover indgår tang fra strandene omkring Solrød. Tang der før hen var et stort affalds- og lugt-problem.
Lederen Erik Lundsgaard vil gerne have lidt mere grøn kredit – ligesom sol og vind: »Jeg bliver så voldsomt irriteret, når der er valg, eller når man generelt hører politikere snakke om grøn omstilling. De siger bare sol og vind. Og så nogle gange, hver 40.-20. gang, så kommer biogas med. Jeg synes, at vi skal med hver gang, fordi vi kan fandme producere hele tiden.«
Her er han temmelig meget på linje med sin brancheorganisation, Biogas Danmark, der griber enhver chance, den kan få, for at italesætte biogas potentielle rolle som den energikilde, der kan afbalancere den mere svingende sol- og vindenergi.
Det eneste dårlige, der er at sige om genanvendelsen, er faktisk, at der burde være meget mere af det. Underforstået: at danskerne kunne sortere meget mere ud – og gerne mindre af alt muligt andet i madaffaldscontainerne.
Kilde: Klimamonitor
Læs også opslag fra Københavns kommune.