Professor Lene Lange slår et slag for det kæmpe-potentiale, der er i spildprodukter.
“Det interessante ved at skabe værdi fra spild er – udover klimagevinst og plads til biodiversitet – at det kan danne basis for rigtig god forretning, da råvaren er billig eller måske gratis, og hvis man lykkes med at skabe højværdiprodukter er der gode indtjeningsmuligheder.
Hver gang vi udnytter en del af alt det, vi spilder, gavner det klimaet og biodiversiteten.
78 procent af Danmarks dyrkede areal bruges i dag til at producere foder. Hvis vi producerede foder bare fra noget af alt det, der ved bioprocessering kunne omdannes til foder, kunne der frigøres plads til mere natur og plantebaseret mad.
Bioprocessering, eksempelvis enzymbehandling eller fermentering, kan omdanne fiberrige biomasser til næringsrig og tarmsund mad og foder. Og ved at omdanne biomassen til vækstsubstrat for svampe (frugtlegemer eller mycelium) kan det ovenikøbet blive til umami-velsmagende mad.
Mere plantebaseret, klimavenlig mad kan blive det foretrukne for mange flere, hvis vi videreudvikler plante- og svampebaseret mad, der kan få selv kødelskere til at glemme at savne en stor bøf.”
Læs hele kommentaren her.