Samsø Energiakademi, der har eksisteret siden 2007, er igen kommet på Finansloven. En vigtig anerkendelse, der giver ro for stedet og de syv medarbejdere. Retning og mulighed for at fortsætte deres langsigtede arbejde for både Samsø og resten af Danmark.
Næsten samtidig har de fået en bevilling af Velux-fonden så de kan arbejde med demokratisk bæredygtighed.
Samsø Energiakademi er mere end et videnscenter. Det er en levende motor for øens udvikling. Med 3.000–4.000 besøgende om året er Akademiet med til at skabe betydelige afledte effekter for øens erhvervsliv: overnatninger, måltider, indkøb og møder, der alt sammen skaber værdi for Samsø som helhed. For en ø af vores størrelse betyder det noget.
Læs mere her om Samsø Energiakademi og om hvordan de honorerer den anerkendelse som de får.