»Der er tre ting, der giver mig håb. Det ene er, at der sker forandringer. Alt det, der er sket økonomisk siden Parisaftalen, havde jeg ikke forestillet mig: at et land som Kina – og endda EU – siger, at det grønne er vores økonomiske fremtid. Det er et helt nyt fællesskab og et helt nyt rationale. Jeg tror, at det vil vokse. Vi ser en Trump-administration, der arbejder hårdt på at bremse det lige nu. Men jeg tror, det er ustoppeligt.
Den anden ting er, at der er opstået en større sans for retfærdighed. Der er kommet udtalelsen fra Den Internationale Domstol i Haag (som slår fast, at et sikkert klima er en menneskeret, og at stater er juridisk forpligtede til at sikre denne ret og handle på klimakrisen, red.). Og vi ser tusindvis af retssager, der finder sted nu rundt om i verden, hvor videnskaben kombineret med juridiske værktøjer drager udledere til ansvar.
Og den sidste er bare mennesker. Jeg er så heldig, at jeg har haft et liv fyldt med folk, der har lavet forandringerne. Der er millioner af mennesker, der arbejder hårdt for det her. Greenpeace-frivillige, hardcore forretningsmænd, paven. Det giver mig stort håb, for jeg tror på folkets kraft.«
Sådan siger Jennifer Morgan, der var med helt fra starten på COP møderne i 1995. Hun har arbejdet i en række klimaorganisationer gennem årene.
Læs hendes og to andre veteraners fortrøstningsfulde betragterne her.