De genopretter moser for at undgå klimaændringer – og kampvogne

Finland og Polen er ved at udarbejde planer om at genoprette deres vådområder for at afbøde to truende trusler: klimaændringer og russiske kampvogne.

På trods af at de er vitale kulstofdræn, er mange af Europas moser blevet drænet for at gøre plads til landbruget. Men midt i en eskalerende klimakrise og bekymringer om, at russiske kampvogne kunne rulle over grænsen, ser Finland og Polen vådområderne som en nyttig allieret og planlægger at genoprette dem langs deres grænser med Rusland.  

– Det er en win-win-situation, der når mange mål på samme tid, siger Tarja Haaranen, generaldirektør for natur i Finlands miljøministerium.

Ifølge International Union for Conservation of Nature dækker tørvemoser 3% af planeten, men holder næsten en tredjedel af verdens lagrede kulstof – det dobbelte af den mængde, der er låst væk i skove.

Skotland er iøvrigt blandt de nationer, der kæmper mest for at genoprette moser og afbøde klimaændringer Læs mere her. 

Kilde: PositiveNews