Når man kan se at havet stiger år for år må man flytte. I stedet for at det er et individuelt problem er øgruppen Fiji i gang med at gennemføre en plan for hvordan de mest udsatte kan flytte længere ind på øen.
Hvad Fiji forsøger at gøre, er uden fortilfælde. I årevis har politikere og forskere talt om udsigten til klimamigration. I Fiji, og i en stor del af Stillehavet, er denne migration allerede begyndt. Her er spørgsmålet ikke længere, om samfund vil blive tvunget til at bevæge sig, men hvordan man præcist skal gøre det. På nuværende tidspunkt er 42 fijianske landsbyer blevet øremærket til potentiel flytning i de næste fem til 10 år på grund af virkningerne af klimakrisen. Seks er allerede blevet flyttet. Hver ny cyklon eller katastrofe medfører risikoen for, at endnu flere landsbyer bliver tilføjet til listen.
“Ingen andre lande, så vidt jeg ved, har udviklet sig så langt i deres tanker om, hvordan man kan træffe planlagte flytningsbeslutninger på nationalt plan,” siger Erica Bower, en ekspert i planlagte flytninger, der har arbejdet med FN og Fiji-regeringen. Det er spørgsmål, som så mange regeringer rundt om i verden vil stille i de næste 10 år, 20 år, 50 år.
Læs her mere om den kæmpeindsats som Fiji-øerne er gået i gang med.