I Sverige forebygger de lovsjusk

Svenskerne har en lang tradition for grundig forhåndskontrol af lovgivningen. Det såkaldte Lagråd består af dommere fra Sveriges højeste domstole og fungerer som et uvildigt rådgivende organ for Riksdagen og regeringen. 

Efter anmodning fra enten regeringen eller et udvalg i Riksdagen gransker lovrådet lovforslaget og sikrer, at det opfylder grundlovens krav, er juridisk robust og kan realiseres uden utilsigtede konsekvenser. 

På baggrund af granskningen udarbejder lovrådet detaljerede offentligt tilgængelige rapporter om de juridiske, praktiske og retssikkerhedsmæssige aspekter af forslagene. Anbefalingerne fra Lagrådet er ikke bindende, men de bidrager til en oplyst debat og skaber grundlag for bedre beslutningstagning blandt politikerne. Hvis regeringen beslutter at gennemføre et lovforslag trods kritik, skal den redegøre for det i forslaget. Det bidrager til, at lovgivningens kvalitet bliver en gennemsigtig del af lovgivningsprocessen. 

Læs mere her hvor den svenske lovgivning holdes op imod den danske praksis

Skriv en kommentar