I foråret langede Carlsbergs topchef Carl Aatrup-Andersen ud efter dansk landbrug, der i hans optik er i gang med at overse mulighederne i at omlægge til mere bæredygtige produktionsmetoder i form af regenerativt landbrug.
Mens mange landmænd var i gang med at protestere imod CO2-afgift, var der få der havde blik for at Carlsberg og andre globale spillere på verdensscenen stod klar til storindkøb på produkter fremstillet efter mere bæredygtige produktionsmetoder.
”Det er et tog der er ved at forlade Danmark og her har landbruget et valg. Vil I med på toget eller vil i lade toget køre?” siger Carl Aatrup-Andersen.
Carlsberg har forpligtet sig til at alle bryggeriets råvarer i 2040 skal komme fra regenerative landbrug. I 2030 er det 30%.
I udlandet har flere indgået aftaler. I Danmark har kun to indgået en aftale om regenerative kornleverancer. Den ene er Søren Ilsøe, der er landmand i nærheden af Sorø. Han dyrker sin jord efter principperne i Conservation Agriculture, der bla. indebærer pløjefri dyrkning med minimal forstyrrelse af mikrolivet i jorden og konsekvent brug af sædskifte. De bruger dog – i et begrænset omfang – svampemidler.
De to landmænd har tilsammen reserveret 100 ha til produktion af maltbyg. Det er 1 ½ % af Carlsbergs behov.
Tidligere på året vurderede konsulenthuset Boston Consulting House at man vil kunne reducere landbrugets CO2-aftryk med 4 mio. ton CO2 i 2035 ved at gå over til at dyrke efter regenerative principper. 700.000 tons mere end man estimerer at 3-partaftalen vil kunne reducere med.
Bæredygtighedschef i Carlsberg Simon Boas Hofmeyer undrer sig over at det regenerative landbrug slet ikke indgår i 3-parts forhandlingerne. Han mener at landbrugsstøtten bør omlægges så den i større omfang understøtter de regenerative landbrug.
Søren Ilsøe har igennem flere år været frustreret over at der ikke sker mere i dansk landbrug i retning af mere bæredygtige produktionsprincipper. ”I toppen af dansk landbrug er der flere der har sovet i timen. Jeg håber virkelig at Landbrug & Fødevarer nu ser at der er kæmpemuligheder her. ”
Søren Ilsøe har arbejdet efter regenerative principper i 24 år – længe inden det blev bredt anerkendt. ”Det handler om at bruge naturens egne kræfter til at passe på jorden”.
For at understrege sin pointe viser han to jordprøver frem. Den ene er fra naboens mark. Den anden fra hans mark, der ikke har været pløjet i 24 år. Han sænker de to jordklumper i en spand vand. Naboens går helt i opløsning, mens hans egen bevarer jordstrukturen. Det beviser ikke blot at jorden er sund, men også er bedre i stand til at optage større vandmængder og fastholde CO2.
Den pløjefri praksis har også en række fordele for biodiversiteten, idet der manglende pløjning og udeladelsen af pesticider har positiv effekt således at der er plads til edderkopper og biller, der af sig selv fjerner lus og andre skadelige insekter som andre landmænd sprøjter for. ”Det er biologisk kontrol i stor skala og det virker”, fastslår Søren Ilsøe.
”Det har altid været sådan at flotte afgrøder og pløjede marker var billede på at landmanden gjorde det godt. Den indstilling skal vi væk fra. ”, slutter ildsjælen fra Sorøs opland.
Kilde: Jyllandsposten den 12.11. 2024