Holland har lykkedes med at få andelen af rejsende, der cykler til og fra stationen, til at stige fra 30 procent til 47 procent på nationalt plan siden år 2000. Til sammenligning udgør Danmarks kombinationsrejser med cykel og kollektiv transport blot 0,8 procent af alle former for ture og 2,2 procent af pendlerturene.
Selvom hollænderne tager mange kombinationsrejser, så tager de ofte ikke deres cykler med i tog og bus. Faktisk ønsker den nederlandske pendant til DSB, NS, at pendlere ikke tager deres cykler med i toget på grund af såkaldte kapacitetsmæssige årsager.
»Det er således almindeligt, at hollænderne har minimum to cykler, én hjemme og én cykel parkeret i byen, hvor de arbejder. Det betyder, at der er behov for rigtig meget cykelparkering,« siger Edward Douma i erfaringsopsamlingen.
Han er fra NS og projektleder for OV-fiets, som er deres statsejede delecykelordning.
OV-fiets kan findes ved knap 300 stationer, har omkring en million abonnenter og kaldes i rapporten for en hjørnesten for landets succes med kombinationsrejser.
Blandt andet er nogle af fordelene ved disse delecykler, at man nemt kan leje cyklen via det hollandske rejsekort, OV-chipkaart, og er tilgængelige ved næsten alle deres togstationer.
Derfor er øget cykelmedtagning i bus og tog ikke nødvendigvis den rigtige løsning herhjemme, selvom det på den korte bane kan fremstå nemmest, og hvad brugerne efterspørger. Udviklingen af et last mile-løsning inspireret af OV-fiets kan være løsningen på problemet, vurderer en pendleranalyse fra Det nationale Videnscenter for Cykelfremme.
I Danmark er delecykler ikke udbredt. Vi har Donkey-cyklerne som der er blandede erfaringer med.
Ud fra at kigge på den danske pendleranalyse og den internationale erfaringsopsamling, kommer Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme med en hollandsk anbefaling om at tænke cyklen ind i byplanlægningen -ikke mindst i forhold til bosætningen. Iøvrigt har det hollanske boligministerium bevilget 800 mio euro til cykelfremme.
Kilde: MobilityTech