Stor dansk televirksomhed vil lave naturpleje

Danmarks største leverandør af digital infrastruktur TDC-net går nu forrest både nationalt og internationalt for at nå målsætning for biodiversitet. Allerede i 2024 sættes første naturprojekt i gang. Samtidig sendes en opfordring til både regering og erhvervsliv om at følge trop.

Forud for den store beslutning er gået overvejelser om, hvordan selskabet skal måle sit udgangspunkt og den løbende fremgang i biodiversitet. På klimaområdet er der klare og målbare standarder, og det er nu også under udarbejdelse for vild natur, så forbedringerne vil kunne dokumenteres.

”Det er naturligvis afgørende for os at måle, hvilken grad af påvirkning vores landarealer er udsat for i dag, og hvilke positive effekter vores indsatser medfører for naturen. Vi vil være helt sikre på, at vi i 2030 har omdannet 30 procent af vores landarealer til beskyttede områder, hvor den danske natur trives,” forklarer Peter Søndergaard Andersen, der er bæredygtighedschef hos TDC NET.

Læs mere her.