Tre europæiske lande og en tysk delstat har de seneste år udrullet tilskudsordninger til reparation. I Østrig har ordningen været særdeles populær med over en halv million tilskud uddelt på ét år. Ifølge en ekspert i cirkulær økonomi er særligt den franske model spændende at se på, hvis Danmark vil følge trop med en lignende ordning.
Du kender formentlig situationen – enten fra dig selv eller fra en bekendt, der har beklaget sig over den. Den gamle vaskemaskine er stået af – og så opstår dilemmaet. Det ’rigtige’ valg set fra en miljø- og bæredygtighedsvinkel ville jo være at tilkalde en reparatør og få den fikset.
Men når man kan få en spritny maskine for blot det dobbelte af startprisen for at få en reparatør ud – og det er før man ved, om den overhovedet kan reddes eller hvad prisen i så fald bliver – så bliver det sværere at træffe det rigtige valg.
Flere europæiske lande har de seneste år forsøgt at gøre det nemmere at træffe det ’rigtige’ valg ved at indføre tilskudsordninger til reparation af alt fra hårde hvidevarer og elektronik til sågar tekstiler. I Østrig kan man eksempelvis få helt op til 1.500 kroner refunderet for en reparation, mens Frankrig har indført reparationstilskud for 30 forskellige produktkategorier.
I nabolandet Sverige har man valgt at støtte reparationer ved at halvere momsen og derudover tilbyde refusion gennem servicefradraget, ligesom vi kender fra eksempelvis håndværkerfradraget herhjemme. Og i den tyske delstat Thüringen har man ret til at få op til 750 kroner refunderet én gang om året for en valgfri reparation af et elektronikprodukt – dog ikke el-cykler.
Der sker altså noget på det her område – og herhjemme har forslaget om en støtteordning til reparationer da også været oppe at vende over flere gange. I august blev der indsamlet underskrifter til et borgerforslag og sidste måned kom Radikale Venstre med et forslag om at afsætte 100 millioner kroner til et reparationsfradrag. Brancheforeningen Applia og Forbrugerrådet Tænk har ligeledes tidligere haft et forslag om et reparationsfradrag oppe at vende.
Flere forskellige veje til samme mål
Netop den hjemlige debat var det, der for nylig ansporerede Michael Søgaard Jørgensen, lektor i cirkulær økonomi ved Aalborg Universitet, til at forfatte et notat, hvor han har kigget nærmere på reparationspolitikken i Frankrig, Østrig, Sverige og Thüringen. Gennemgangen viser, at der er ret stor forskel på hvordan tilskuddet er skruet sammen i de forskellige lande.
»Der er dels forskel i fokus. Alle de fire ordninger dækker elektroniske og elektriske produkter, men derudover har Frankrig eksempelvis reparation af tøj med og Sverige har tøj, sko, lædervarer og linned med,« fortæller Michael Søgaard Jørgensen og fortsætter:
»Der er også ret stor forskel i hvor meget man kan få refunderet. Den største refusion kan man få i Østrig, hvor tilskuddet er på 50% af udgifterne og kan være helt op til 1500 kroner. I Thüringen er den halvt så stor og i Frankrig er den lidt mindre igen.«
I Frankrig har man faste tilskud for omkring 30 forskellige produktgrupper. Eksempelvis kan man få op til 670 kroner i tilskud til reparation af en bærbar, mens man kan få omkring 45 kroner i støtte til at udbedre en skade på et stykke tøj eller 185 kroner i støtte til at få forsålet et par sko. Det giver en bred dækning, men også en administrativt set tungere ordning.
Omvendt er den svenske model noget lettere rent administrativt, da støtten består af momsfritagelse for reparationer udført uden for hjemmet og et skattefradrag på 50% af lønudgiften via det svenske servicefradrag for reparationer af hårde hvidevarer og forbrugerelektronik udført i hjemmet. Reduktionen af udgiften ved den nedsatte moms er ca. 10%.
»Finansieringen er også forskellig for de fire modeller. Hvis vi for et øjeblik glemmer, hvad der praktisk kan lade sig gøre her og nu i Danmark, så synes jeg, at den franske model er rigtig spændende. De bruger jo en miljøbeskatning af virksomheder inden for de pågældende brancher til at finansiere de her ordninger – og som jeg forstår det, så tager de eksempelvis noget af WEEE-afgiften og øremærker den til reparation,« siger Michael Søgaard Jørgensen og fortsætter:
»Det er jo en spændende model, fordi det indirekte skaber et incitament til virksomhederne for at lave nogle holdbare produkter eller nogle produkter, som er lettere at reparere. Så kan producenterne jo tage en indbyrdes ’broderlig’ samtale, hvis der er én given virksomhed, der koster de andre mange penge i reparationer.«
Mobiltelefonreparationer i høj kurs
Det har ikke været let at finde solide og pålidelige data fra Sverige eller Frankrig, hvor der ikke findes offentligt tilgængelige kvantitative opgørelser, fortæller Michael Søgaard Jørgensen. Til gengæld findes der detaljerede årsrapporter fra både Østrig og Thüringen, hvor man kan se, at der har været en markant efterspørgsel på at få tilskud til reparationer.
I Østrig har ordningen været så populær, at regeringen har afsat yderligere 50 millioner euros udover de 130 millioner, der oprindelig var afsat. I perioden fra april 2022 til medio 2023 er »reparationsvoucheren« blevet anvendt mere end en halv million gange. Også i Thüringen har ordningen været populær og i 2022 blev der godkendt 11.335 ansøgninger om reparationsstøtte – på trods af, at beløbet er halvt så stort og begrænset til én gang årligt pr. indbygger.
»Det er jo anekdotisk, men i Thüringen har myndighederne talt med en række mobilværksteder, som tilkendegiver, at de kan mærke forskel på efterspørgslen. Flere er begyndt at spørge til reparation før de køber nye telefoner som erstatning for en telefon, der ikke virker længere,« fortæller Michael Søgaard Jørgensen.
I statistikkerne fra Østrig såvel som Thüringen kan man se, at det i høj grad er reparationer af mobiltelefoner, der er blevet søgt støtte til. I Østrig er der blevet uddelt støtte til knap 225.000 reparationer af mobiltelefoner, mens niveauet i Thüringen ligger på knap en tredjedel. Og det er faktisk ikke et helt skidt sted at sætte ind, mener Michael Søgaard Jørgensen:
»Det ligner altså, at det er et rigtig godt sted at sætte ind ift. mobiltelefoner og småt IT. Hvis man ser på de danske affaldsstatistikker, så udgør det i tonnage kun omkring 10 procent af de samlede affaldsmængder på det her område, men det står for omtrent 60% af de samlede klimaudledninger ved produktionen af de produkter, der er blevet kasseret. Så det er et af de områder, hvor der er enormt meget klimamæssigt at vinde ved reparation sammenlignet med genanvendelse.«
Han fortæller, at Aalborg Universitet i en tidligere undersøgelse har set nærmere på netop reparation af mobiltelefoner i Danmark. Den gode historie er, at det er det elektronikprodukt, der har den største reparationsprocent på cirka 45 procent. Medmindre en telefon virkelig er blevet mast, så er der en ret stor restværdi ved at reparere den. Den dårlige historie er så, at cirka halvdelen stadig ikke repareres – og at det er altså en betragtelig mængde, som formentlig kunne have været levetidsforlænget.
»Både klimamæssigt og convenience-mæssigt giver det allerede nu god mening at få en mobiltelefon repareret. Man kan derfor spørge, om det er nødvendigt med et tilskud, hvis der i forvejen er penge at spare på at få repareret en mobiltelefon. Men der er man nødt til at have nogle flere data først. Så skal man vide om det er de dyre eller billige mobiltelefoner, der bliver repareret og om hvilke befolkningsgrupper der bruger ordningen. Det kan jo godt være, at det stadig rykker nogle stykker, der ikke ellers ville være blevet repareret,« siger Michael Søgaard Jørgensen.
I Østrig er der også blevet repareret pænt mange opvaskemaskiner, vaskemaskiner og sågar kaffemaskiner – henholdsvis 45.000, 42.000 og 41.000. I dag er det i Danmark eksempelvis kun 10 procent af ”ødelagte” køkkenmaskiner, der bliver repareret. Derfor tyder de østrigske tal ifølge Michael Søgaard Jørgensen på, at indførslen af et tilskud til reparation kunne betyde et væsentligt løft for de elektronikgenstande, der kun sjældent bliver repareret i dag.
Hvordan skal en dansk model skrues sammen?
Som bekendt kan en tilskudsordning for reparationer skrues sammen på mange måder. Men hvad er egentlig smartest at satse på? I Østrig har de eksempelvis det højeste tilskud, mens de i Frankrig og Sverige har de videste rammer for, hvad man kan få tilskud til at reparere. Ifølge Michael Søgaard Jørgensen ville det sende et godt signal at udvide reparationstilskuddet til også at dække tekstiler.
»Med alt det fokus vi lige nu har på tøj – godt nok genanvendelse af tøj, men også risikoen for at vi drukner i genanvendt tøj, som ikke kan afsættes – så virker det ikke helt dumt også at sætte ind ift. reparation af tøj. Man skal dog huske på, at der også skal være nogen, der rent faktisk kan lave reparationerne. I Frankrig, Østrig og Thüringen skal man certificeres som reparationsvirksomhed, før man kan få tilskuddet. Og jeg kan høre, at de i Frankrig har måtte arbejde en hel del for at finde virksomheder, der rent kan lave tøjreparationer.«
Omvendt kan det også have en stimulerende effekt på udviklingen af lokale reparationsvirksomheder med sådan et tilskud, påpeger Michael Søgaard Jørgensen. I Thüringen er det eksempelvis omkring 60 procent af alle reparationerne i tilskudsordningen, der foretages af lokale specialbutikker.
»Det jeg kan se i forslagene fra de danske organisationer og Radikales finanslovsforslag er, at man forestiller sig en dansk løsning, hvor tilskud til reparation falder ind under servicefradraget. Det ville jo minde lidt om en af de svenske ordninger, men så alligevel ikke helt,« fortæller Michael Søgaard Jørgensen.
Sverige adskiller sig nemlig fra Danmark ved at man kan få refusion via sit servicefradrag med det samme, hvor man i Danmark først skal betale den fulde pris og sætte det på selvangivelsen for så senere at få fradraget. Derfor kan Michael Søgaard Jørgensen godt være bekymret for, om en sådan model i Danmark vil give et stort nok incitament til at øget antallet af reparationer.
»Den økonomiske effekt af et servicefradrag på 1000 kroner ligger ifølge Skat på omkring 250 kroner – og den kommer jo på bagkant, så du skal stadig have pengene op af lommen i første omgang. Det kan være en udfordring,« siger forskeren og fortsætter:
»Der skal nok reklameres rimelig meget for det – ligesom der er blevet gjort for håndværkerfradraget. I modsætning til håndværkerfradraget, så kan man dog sige, at et reparationstilskud over servicefradraget vil ramme socialt bredere og være mere relevant for flere. Hvis man skal gøre brug af håndværkerfradraget eller de andre tilskud til eksempelvis børnepasning, så er man typisk i den lidt mere økonomisk velpostrede del af befolkningen. Men alle kan få gavn af tilskud til reparationer.«
Kilde: Ing.dk, Simon Freisleben