En god, sammenhængende cykelinfrastruktur får flere til at cykle mere, og længere, viser ny forskning, som blandt andet er baseret på data fra Hövding-cykelhjelme.
Lad os bare slå fast med det samme: Alle cykelstier er ikke lige meget værd.
Men den rette cykelsti på det rette sted kan være en vigtig brik i et større puslespil, som på sigt kan vise sig guld værd for samfundsøkonomien.
En ny forskningsartikel ‘Bikeability and the induced demand for cycling’ slår nemlig fast, at det efterhånden omfattende københavnske cykelstinet har fået antallet af cykelture og de kørte cykelkilometer i området til at stige med henholdsvis 60 og 90 procent, sammenlignet med hvis cykelstierne ikke var blevet bygget.
Forskerne bag undersøgelsen, som blandt andet tæller professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau, har haft adgang til et enormt GPS-datasæt med flere end 100.000 cykelture, som er kortlagt med data fra de såkaldte airbag-cykelhjelme fra selskabet Hövding.
Med et så detaljeret indblik i cyklisternes adfærd og rutevalg har forskerne været i stand til at fastslå cyklisternes præferencer i forhold til infrastruktur, og kan således beregne en såkaldt subjektiv omkostning ved cykelture.
»Vi kan se, at når en cyklist færdes på god og sammenhængende cykelinfrastruktur, så kan det føles for cyklisten, som om at det går 30 procent hurtigere, end det egentlig gør. Og det påvirker altså valget af rute, og hvor meget man cykler,« forklarer Mogens Fosgerau.
Det kan forskerne vurdere ved at foretage en såkaldt kontrafaktisk simulering, hvor man regner på, hvad det koster at “fjerne” den eksisterende cykelinfrastruktur.
Så hvis alle eksisterende 1.400 kilometer cykelstier blev taget væk, øger dette i gennemsnit de “subjektive omkostninger” ved at cykle, med 34,3 procent pr. kilometer, hvilket så igen medfører et fald på 37,0 procent i antallet af cykelture og 46,8 procent i den samlede, tilbagelagte distance på cykel.
Og det er altså på den baggrund, at man også ret præcist kan regne sig frem til, hvor stor en gevinst, et cykelstinet som det københavnske har vist sig at være.
Den samfundsøkonomiske gevinst er til at tage at føle på, lyder det i forskningsartiklen.
»At bygge velplaceret cykelinfrastruktur af høj kvalitet kan nemt generere en positiv nettonutidsværdi i en standard cost-benefit-analyse,« skriver forskerne i artiklen.
Ikke nok at kalde sig super
En række ruter i København og omegn markedsføres som såkaldte supercykelstier. Dette prædikat anvendes “på sammenhængende cykelruter af høj kvalitet, der er bygget til at henvende sig til pendlercyklister”, bemærker forskerne.
At en rute kvalificerer sig til at være supercykelsti, medfører en forbedring på 12 procent i forhold til den subjektive omkostning ved at cykle. Dette er sammenlignet med tilsvarende forbindelser uden supercykelsti-prædikatet.
Men er det så navnet eller ruten, der giver gevinsten?
Dette undersøges også i artiklen, hvor man derfor også har undersøgt de ruter, der er på spil til officielt at blive supercykelstier i fremtiden. Forskerne vurderer, at “omkostningsreduktionen” er næsten den samme for kommende som med eksisterende supercykelstier.
»Så selve markedsføringen af supercykelstinetværket betyder næsten ingenting. Men kvaliteten af de enkelte stumper betyder rigtig meget,« siger Mogens Fosgerau.
Høj værdi af netværk
De mange data fra cykelhjelmene er indsamlet i Storkøbenhavn mellem 16. september 2019 31. maj 2021 fra 9.564 personer med cykelhjelmen på. GPS-data er indsamlet fra dem, der har givet samtykke til det.
Data fra Hövding-cykelhjelmene er ifølge Mogens Fosgerau gode, ganske enkelt fordi der er så mange af dem. Man kan desuden ret præcist følge med i, hvilken vej der køres, så på den måde er det så godt, som man overhovedet kunne ønske sig som forsker, siger han.
Til gengæld kan man ikke vide, hvor repræsentativt det er. Om de mennesker der har den pågældende cykelhjelm, og som giver tilladelse til at dele data, har et andet adfærdsmønster end andre cyklister, som der ikke er data fra.
Studiet er dog med til at sætte tyk streg under, at investeringer i cykelinfrastruktur kan give store gevinster, mener Mogens Fosgerau, som tidligere har savnet at kunne sætte mere præcise tal på fordelen ved at bygge cykelstier.
»Vi har vidst, hvad et konkret projekt kostede at bygge, men har haft sværere ved at sætte tal på gevinsten. Og det kommer jo også rigtig meget an på, hvilken cykelsti det er, og hvor den ligger. En cykelsti ude på landet, hvor der bor få mennesker, har færre gevinster end i en by, på et sted, hvor der mangler en cykelsti«.
Til gengæld viser det københavnske cykelsti-netværk sig at have en høj gevinst. Det er vel at mærke bare et gennemsnit for hele netværket, hvor nogle dele kan have endnu højere værdi, påpeger Mogens Fosgerau.
»Alligevel viser det sig at have en ret høj, gennemsnitlig værdi, og dette gør, at man sagtens kan antage, at rigtig mange andre konkrete cykelstiprojekter også kan vise sig værdifulde i en samfundsøkonomisk analyse«.
Andre studier bekræfter
I 2020 skrev forskere fra DTU, at den samfundsøkonomiske, årlige forrentning af et netværk af supercykelstierne i Hovedstadsområdet ligger på 8-11 procent, og er dermed bedre end typiske vej- og baneprojekter.
»Tager man højde for de nyligt opdaterede enhedspriser for sundhedseffekterne, stiger den årlige forrentning sågar til 25-28 procent. Uanset om man tager udgangspunkt i det ene eller det andet tal, er supercykelstier så gevinstskabende, at de bør stå øverst på dagsordenen, når vi diskuterer transport,« lød det dengang.
I et andet nyt litteraturstudie fra Transportøkonomisk Institutt i Norge, som også henviser til Bikeability and the induced demand for cycling-studiet, konkluderes det også, at veltilrettelagt cykelinfrastruktur reducerer den subjektive omkostning ved en cykeltur.
»Et sammenhængende og veludviklet cykelnet af høj kvalitet er derfor et vigtigt tiltag for at få flere til at cykle. Det er dog vanskeligt at give et generelt mål for forventet cykelefterspørgsel efter ny cykelinfrastruktur, da denne er meget kontekstafhængig,« lyder det i TØI-studiet.
På baggrund af resultaterne af litteraturstudiet har de norske forskere udviklet, hvad de selv kalder, en simpel regnearksmodel, der beregner den forventede efterspørgselseffekt af en kilometer ny cykelinfrastruktur, baseret på information om simple kontekstuelle forhold for tiltaget.
»Man kan forvente fra 5 til 30 procent øget efterspørgsel på cykelture i det område, der berøres af en ny cykelsti. Typen af infrastruktur, i hvilken type område infrastrukturen bygges, og hvordan den nye cykelsti er placeret i forhold til centrale rejsestrømme, har størst betydning for den forventede efterspørgsel«.
Kilde: MobilityTech