Forskere ved Purdue University udviklede i 2021 en hvid maling der er så hvid, at den reflekterer sollys med knap 98% – men den var desværre så tyk og så tung at den kun kunne bruges på stationære objekter som bygninger. I 2022 lykkedes det dem imidlertid at fortynde malingen så meget, at den er blevet let nok til fx biler, tog og fly.
Malingens hvide farve reflekterer sollys i så høj en grad, at den optimerer energieffektiviteten af objektet den dækker. I nogle tilfælde køler malingen endda mere end airconditionanlæg, og at den nu er let nok til fartøjer øger dens chancer for kommerciel succes og udbredelse.
Kilde: Actual News