EU-lander vigtig aftale om CO2-kvoter

Der var jubel, da repræsentanter fra EU-Rådet og Europa-Parlamentet i weekenden efter 30 timers forhandlinger landede en opdateret udgave af EU’s CO2-kvotesystem. Aftalen kom oven på sidste uges aftale om CBAM, der som verdens første CO2-grænsetold kan kaldes ETS-systemets mere udadvendte tvilling.

»Vi er lige blevet enige om den største klimalov, der nogensinde er forhandlet i Europa,« udtalte den triumferende chefforhandler fra Europa-Parlamentet, tyskeren Peter Liese, søndag. Også den franske leder af parlamentets miljøudvalg, Pascal Canfin, var helt oppe at køre: »Vi har talt om det i over to årtier, nu bliver det virkelighed.«

Opstramningen af kvotehandelssystemet skal ses i sammenhæng med den klimatold som EU tidligere på måneden har besluttet.

Læs mere her – herunder forklaring på CBAM og ETS-systemet.

Eller lyt her til artikel fra Zetland