Salgstallene for Fairtrade-certificerede produkter var opmuntrende i 2021. Det gjaldt særligt for kakao- og blomsterproducenterne, som oplevede de største opsving med stigende salg på henholdsvis 37 og 21 procent. Også en række andre produkter har oplevet en øget interesse.
Der er som udgangspunkt to økonomiske fordele ved at være Fairtrade-certificeret. Den ene er Fairtrade Minimumspris, der fungerer som et sikkerhedsnet for de lokale producenter, når markedspriserne falder.
Den anden er Fairtrade Premium, der er et ekstra tillæg, som lægges oven i salgsprisen. Producentorganisationerne vælger selv på demokratisk vis, hvad Premium skal investeres i. Nogle vælger at bygge skoler eller oprette studielegater, mens andre investerer i forbedring af dyrkningsmetoder eller omlægger produktionen til økologi.
HIP HIP!
Jeg køber altid Fair Trade og økologisk i eet, hvis jeg kan komme til det.
KH
Kirsten