Hvis solceller placeres på landbrugsjord tager de plads fra den fødevareproduktion der er lige så vigtig som energiproduktion. Hidtil har man måttet vælge og landmænd har foretrukket at kunne leje jorden ud til et solcellefirma, da der er bedst økonomi i det. Men hvad hvis man kan både producere fødevarer og vedvarende energi? Det kan godt lade sig gøre siger Jørn Rosager, der er projektchef i solcellevirksomheden Soltec/Powertis’ danske afdeling.
Det skal ske ved at solcellerne hæves 2, 5 meter højere op, at de får mulighed for at dreje med sollyset hen over dagen. Så producerer de mere strøm hen over hele dagen end de traditionelt sydvendte solceller og så sikrer de at der kan komme sollys ned til de planter der dyrkes.
Systemet er på fremmarch i flere lande sydpå, mens der i Danmark kun står to testanlæg. Den øgede fødevare- og energikrise gør det stadig mere aktuelt at der sker noget i Danmark. Det er kun et spørgsmål om tid.
Den kommune der er længst fremme er Randers kommune Her gik det i foråret op for kommunens planlæggere, at de syv ansøgninger om konventionelle solcelleparker, der var på deres skriveborde, alene løb op i 1.800 hektar solceller i alt. Det svarer til 3,5 procent af kommunens samlede landbrugsjord. Hvis man gik med Agri-PV i stedet, ville solcelleanlæggene så at sige blande sig med landbrugsjorden og så bare fylde 20 procent mere og ikke gå ud over fødevareproduktionen. På den baggrund vedtog politikerne den 19. maj en ny vejledning, som skal adressere det her pladsproblem – og hvor “multifunktionel anvendelse”.