Som det første arabiske land i verden skal marokkanske mænd nu have ret til 15 dages betalt barsel. Den nye lov kan føre flere kvinder ind på arbejdsmarkedet, mener ekspert.
Selvom det sammenlignet med danske standarder ikke lyder af meget, så er det en femdobling af den tidligere indsats. Marokko er dermed det første arabiske land i verden, som vælger at give så markant et boost til fædreorloven.
“Det giver en anerkendelse til fædrene og en påmindelse om, at barnets omsorg også er deres ansvar,” siger Connie Carøe Christiansen, som er senior programrådgiver i Kvinfos internationale team.
Læs også om kvinder syd for Sahara der læser og skriver som aldrig før.