Tiden skriger på øget selvforsyning

Putins syge krig giver os forsyningsproblemer i vesten. Det handler om energi hvor gashanerne lukkes enten fra øst eller fra vest. Det gælder også for fødevareforsyningerne, hvor bl.a. de store hvedemarker i Ukraine ikke længere kan forsyne os med foder til svinene. Der bliver mindre af det, vi har brug for – priserne stiger. Det er igen de med dårligste økonomi, der rammes hårdest.

Det skal vi dog ikke lade os på gå af. Vi må bare svare igen på en begavet måde. Vi må i større grad forsyne os selv med energi. Vi skal have meget mere gang i den lokale vedvarende energi. Solceller på tagene, små husstandsmøller, hvor det er muligt, jordvarme, varmepumper, isolering af boligerne, mindre forbrug af energien. Lovgiverne må bakke op og fx gøre det mere attraktivt at sætte solceller på hustage og industritage. Læs mere her.